Musikalsk forkælelse: Jazzkoncert i Uhresalen
Musikalsk søndag med Sinne Eeg og Nikolaj Hess.
Søndag 19. marts kl. 16 kan man blive musikalsk forkælet, når Sinne Eeg og Nikolaj Hess gæster Uhresalen på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus og giver koncert.
Sinne Eeg er dansk jazzsanger med internationalt format. Hun er en mesterlig fortolker af den amerikanske sangskat, men synger også egne kompositioner med et tydeligt islæt af skandinavisk melankoli. Nikolaj Hess’ klaverspil er karakteriseret af et dybt personligt gyldent touch, en stærkt melodisk åre og et unikt mix af virtuositet, groove og fantasi. Hans musikalske påvirkninger afspejler dyb indsigt i de amerikanske og nordiske jazztraditioner, fremgår det af pressemeddelelsen fra biblioteket.
Entré. Billetter kan købes på favrskovbib.dk eller på et af kommunens biblioteker.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
gs