Malerier og rakukeramik i Ulstruphallen
Forårets kunstudstilling i Ulstruphallen er på plads.
Forårets kunstudstilling i Ulstruphallen er anderledes og meget spændende. Denne gang er det med billedkunst ved Annegrete Venborg fra Randers og rakukeramik ved Rigmor Søgaard Jensen fra Langå.
Annegrete Venborg sige om sin kunst, at natur- og hverdagsmotiver er genstand for hendes penselarbejder i akryl på lærreder.
»I naturen er der jo et væld af former og farver at lade sig inspirere af. Men frem for at male udsigter og store vidder, ynder jeg at fokusere på mindre ”rum” af natur og gerne med spor sat af mennesker,« fortæller hun og fortsætter:
»Min glæde for blomster afsløres gennem gengivelsen af blomster, enten i det fri eller stillet til skue som buket på bord eller i vindueskarm. Selvom udgangspunktet er at bevare det naturtro i motivet, søges blomsternes farveindvirkning på omgivelserne fremstillet, så der skabes en stemning. Er man vant til at glæde en afholdt person med en buket levende blomster, kan man jo forny denne gode skik og overraske ved at komme med en evighedsbuket i form af et maleri.
Som det er synligt, er mine skilderier figurative og enkle. Motiverne er konkrete genstande og skikkelser, uden abstraktioner. Jeg ynder at male i en lidt stram form og udfolder mig typisk på relativt små lærreder.«
Rigmor Jensen fortæller, at hun er selvlært hobbykunster. Hun er medlem af en gruppe keramikdamer, som mødes en gang om ugen på Ulstrup Skole. Det er rakubrænding, der er kendetegn for Rigmors værker.
Udstillingen kan ses i hele april og maj måneder i hallens åbningstid.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
sra