Genbrug betaler sig
Lone Glarbo fremhæver her dette i medie en sang, hvor vi både kender vers og omkvæd; at det ikke kan svare sig at affaldssortere, da det hele bliver blandet sammen i småt brændbart alligevel.
Lones erfaringer har ikke nogen direkte sammenhæng med Favrskov Affalds indhentningsordninger, da Lone beskriver en aftale mellem HCS og Lones arbejdsplads. Jeg tænker, at HCS nok selv skal svare for sig.
At blande al affald sammen for at brænde det af ville være tåbeligt både økonomisk og miljømæssigt.
I Favrskov Affalds indsamlingsordninger blandes affaldet på ingen måder. Tværtimod gør vi en stor dyd ud af at sikre så rene affaldsfraktioner som overhovedet muligt. Det er en fordel for miljøet og sikrer en så høj grad af genanvendelse som muligt.
Men det er også økonomisk en fordel, da rene affaldsfraktioner sikrer en højere pris, når affaldet skal afsættes. Papir, pap, jern og metal har været og er en god indtægtskilde for Favrskov Affald.
At blande al affald sammen for at brænde det af ville være tåbeligt både økonomisk og miljømæssigt.
Jeg oplever en stor velvilje blandt borgerne for at affaldssortere og for at sikre, at de nye ordninger kommer godt fra start. Der er stor forståelse for, at vores medarbejdere knokler for at få enderne til at nå sammen, og der er også stor forståelse for, at der kan være fejl eller opstartsvanskeligheder, når man skal starte en ny ordning.