Birthe vælger kirken: »Jeg maler stadig byen rød«

Birthe Kjær maler julen rød med al sin glans, når hun kommer hjem til barndomsbyen, Aarhus, for at give julekoncert i Sct. Pauls Kirke 25. november. Selv om hun har 60 års erfaring fra næsten alle landets scener, revy, teater og tv-programmer, har hun kun sunget i kirkerne en gang tidligere.

Og det er ifølge sangerinden noget ganske andet for hende:

»På festivalerne om sommeren er der et stort orkester og fuld drøn på. I kirken kan jeg sammen med Mickey Pless Trio bedre kæle for detaljerne. Det er mere som en intim koncert. Julesangene er smukke og skønne at synge,« siger Birthe Kjær til Århus Onsdag.

Det føles som en solskins-søndag, når Birthe Kjær synger. Vi kender hende for sange om glade dage og fest. Tager hun dem med i Sct. Pauls?

»Helt klart. Man må gerne grine i kirken. Og lur mig - jeg maler stadig byen rød ind imellem julesangene,« ler sangerinden med det lyse sind.

Hun har et spritnyt julealbum med under armen, og på det synger hun, at det hele nok skal gå - også hvis klejnerne bli’r små, og stegen brænder på.

»Jeg glæder mig til denne tur med julekoncerter. Faktisk har jeg kun været på en eneste tidligere, og det var med corona i hælene for to år siden. Vi nåede ikke at afvikle alle koncerterne før nedlukningen. Det var helt nyt for mig at synge i kirkerne, men vi var underlagt restriktioner, så jeg måtte ikke gå ned til publikum, og de måtte ikke synge med. Det blev nogle af dem meget skuffede over,« husker hun.

Det skal der nu laves om på, så Birthe Kjær er klar til at indtage de smukke kirkerum med den populære fællessang og anekdoter, der skal skabe en munter stemning.

»Og så skal jeg ned til publikum og se dem i øjnene, for det siger de tit til mig, at de elsker,« ler lattermilde Birthe Kjær.

Birthes barndom i Aarhus

Selv om hun flyttede til København som 25-årig føles Aarhus stadig som en hjemmebane. Hun kan sagtens huske julen i Ny Munkegade og på Blåmejsevej.

Hun blev født i Ny Munkegade i nummer 73 i en lejlighed, der viste sig meget mindre, end Birthe Kjær huskede, da hun som voksen besøgte den i forbindelse med et interview. Hun boede der med sin søster og forældre. Hendes mor var garderobedame på banegården og Aarhus Teater. Hendes far var svejser ved statsbanerne.

»Min far var også reservebrandmand på brandstationen i Ny Munkegade, så hele familien var til juletræsfest på brandstationen. Jeg mindes også de store vinduer med juleudstilling på Strøget,« siger 74-årige Birthe Kjær, mens hun spoler i sin hukommelse .

Som ni-årig flyttede hun med familien på Blåmejsevej i pip-kvarteret, før bydelene fik hver sit postnummer, og det blev til 8210 Aarhus V. Dengang var det et af byens nyere villakvarterer. Birthe Kjær forlod den hyggelige Samsøgades Skole for at gå på Møllevangskolen og rykkede i realklasserne over på den nybyggede Frydenlundskolen.

Skolepigen var glad for at synge og kendte som 12-årig nogle drenge, der dannede Sunshine Trioen. Dem sang hun sammen med iført strutskørt og flade sko i Aarhus og omegn de næste fem år. Men det lå ikke i kortene, at det skulle blive hendes levevej.

Pigen fra Blåmejsevej fik i stedet en læreplads i Arbejdernes Spare- Lånekasse i Østergade. Hun blev dog ved med at synge, hvor hun kunne komme til det, og i 1968 opdagede sangeren, Johnny Reimar, hende en aften på dansestedet La Cabana i Aarhus og tilbød hende en pladekontrakt.

Hus og hund i Hinnerup

»Jeg manglede kun et halvt år af min bankuddannelse, da jeg sagde op, fordi jeg brød igennem på Dansk Toppen. Jeg fik meget travlt og tjente mere ved at synge end i banken. Der mødte jeg tit dødtræt op, fordi jeg havde stået på en scene aftenen før, så det gik ikke,« siger Birthe Kjær, der tidligere har fortalt, at hun måtte powernappe på bankens toilet.

Som bare 21-årig havde hun tjent så meget, at hun kunne købe sig et hus, da hun ville flytte hjemmefra. Hun optrådte altid sammen med en pianist, og han ville sælge sit. Birthe Kjær var bare klar og slog til på stedet - hvor svært kunne det være? Huset lå i Hinnerup og havde tre værelser og et bryggers foruden stuen. Der var god plads. Birthe Kjær anskaffede sig også en bil og en stor sanktbernhardshund.

»Jeg skrev under på hushandelen den dag, jeg blev myndig, men hver aften tog jeg alligevel hunden og kørte ind til min mor og far og spiste. Jeg havde aldrig lært at lave mad. De hjalp mig også med rengøring og haven - og passede hunden, når jeg spillede revy eller gav koncert. Fire år senere flyttede jeg til København, fordi jeg brugte meget tid derovre,« fortæller sangerinden, hvis forældre var kede af det, da hun flyttede.

Single og mormoster

»Jeg syntes, det var svært, fordi de var kede af det, men jeg havde masser af jobs i Jylland og boede så altid hos dem, på den måde var vi stadig meget sammen. Sådan er det også i dag, hvor jeg bor hos min søster i Jylland. Derfor er jeg tæt med hendes børn, som jeg har været sammen med hver uge fra de var helt små. Jeg er mormoster og farmoster,« ler hun stolt.

Selv har den travle karrierekvinde ikke fået børn. Hun har haft skiftende kærester og kalder sig selv for ”Danmarksmester i korte forelskelser” i sin biografi. Hun er typen, der lader op, når hun er alene, selv om hun også er et familiemenneske.

»Vi er en stor familie med syv børnebørn på mellem fem år og 18 år. Det kan godt tage lang tid at pakke gaverne ud én for én juleaften, så børnene får nogle allerede om eftermiddagen,« siger mormoster.

Hvert andet år er der ’stille jul’ og hvert andet år er der ’stor jul’ i Birthe Kjærs familie. Når det sker, er de 16 juleaften. Men i år er julen den stille variant, så de bliver kun syv. Birthe Kjær, hendes søster og svoger og så en enkelt niece og hendes familie. Det er godt, for Birthe Kjær er endnu ikke er gået i gang med julegaverne.

Rækken af hendes koncerter slutter 18. december.

»Så har jeg lige seks dage at købe julegaver i. Det er masser af tid,« ler hun tilfreds.

Birthe Kjær glæder sig ikke bare over de kommende koncerter, julen og familien men også over livet som 74-årig. Hun er taknemmelig for det hele og glad for det meste.

Livets efterår

»Mit livs efterår er så skønt. Jeg er helt overvældet over, at tre-fire generationer kommer til mine koncerter, og at de kan synge med på mine sange. Ved Fredagsrock i Tivoli var der 18.000 mennesker. Det er da fantastisk, at de hylder en gammel kone som mig. Jeg skal ikke som de unge og nye navne komme med noget, ingen før har hørt. Jeg skal skabe en god stemning og fællessang,« slår hun fast.

Birthe Kjær møder også fans, når hun køber ind. Folk kommer hen til hende og roser hendes sange. Da hun boede i Hvidovre for 30 år siden, sagde de: ”Det er fan’me nogen gode sange, Birthe.” Nu bor hun i Gentofte, hvor de siger: ”Vi nyder sådan deres sang.” Fanskaren spænder bredt.

Sangerinden har nogle faste tilbagevendende koncerter år efter år, og en af dem er på Sølund Festival i Skanderborg. Der er hun den ukronede dronning og garant for en fed fest.

»Det er en fantastisk dejlig dag, når vi er på Sølund. Vi har været der hvert år, så langt jeg kan huske. Publikum står der i sol og regn og er glade, og nogen er forelskede i nogen. Jeg skriver autografer i længere tid end koncerten varer. Og så kommer jeg altid i god tid, fordi flere som f.eks TV Glad ønsker et interview,« fortæller den folkekære sangerinde, der med garanti er glad i låget, når hun kører hjem fra Sølund.

Det er hun også, når hun tager sin røde julekjole på og kører til hjerternes fest i Aarhus for at synge julen ind. Hun lader den knaldrøde gummibåd blive hjemme men lover at medbringe al sin glans.