DEBAT:

Valgløfter

Af formand for skolebestyrelsen på Søndervangskolen i Hammel, Birgit Bach-Valeur, Vadstedvej 187, Svenstrup
"Der er brug for mere undervisning, end vi på nuværende tidspunkt kan tilbyde børnene", skrev Socialdemokratiet i Favrskov i deres valgbrochure fra november 2009.
Det vil sige, Socialdemokraterne gik til valg på at få flere undervisningstimer i folkeskolen.
"SF ønsker at indføre daglige idræts og motionstimer, så bevægelse bliver en naturlig del af skolegangen."
Sådan skrev SF Favrskov i deres valgbrochure fra kommunalvalget november 2009.
Favrskov Kommune har pt direkte retning mod, at alle kommunens elever fra skoleåret 2011/2012 skal undervises efter Undervisningsministeriets minimumstimetal.
Det er i direkte modstrid med valgløfterne og en klar forringelse i forhold til i dag. Det er konsekvensen af, at flertallet i byrådet tilsyneladende ikke ønsker at ændre på skolestrukturen. Hvordan harmonerer det med ovenstående valgløfter?

Publiceret 01 September 2010 10:00