Favrskov kan lære af Århus

Af Anders G. Christensen. Gruppeformand for Venstre For en vækstkommune som Favrskov, hvor bosætning og erhvervsudvikling er vigtig, er det ærgerligt, at det på et år nu er kommet til at tage en hel måned længere og få lavet en byggesag, og nu er Favrskov blandt de kommuner i landet, hvor det tager længst tid og få lavet en byggesag. Det kunne være, at Favrskov skulle se, hvordan de løser opgaven i Århus kommune, som er blandt landets hurtigste til at få ekspederet byggesager. Borgmester Nils Borring, Socialdemokratiet, har udtalt, at der er noget galt med tallene. Faktum er, at den opgørelse der er lavet, hvor alle kommunernes sagsbehandlingstider er sammenlignet, viser det tydeligt at, i Favrskov er det i 2010 kommet til at tage en hel måned længere, og få lavet en byggesag. Det er desværre også de tilkendegivelser jeg får, når jeg snakker med håndværkere og virksomheder i kommunen, at byggesagsbehandlingen er blevet meget træg i Favrskov. Jeg vil derfor opfordre Nils Borring til at tage på studiebesøg i Århus hos teknik og miljørådmand Laura Hay, Venstre, for at se hvordan man håndtere en hurtig byggesagsbehandling. Det er vigtigt for en kommune som Favrskov og have en hurtigt og smidig sagsbehandling, da det er vigtigt for udviklingen, og i mange tilfælde kan være afgørende for, om en virksomhed lokalisere sig i Favrskov. Derfor bør byggesagsbehandlingen, ligesom miljøsagsbehandling, have fuld fokus fra byrådet, da det er to vigtige områder, hvor det er vigtigt med en hurtig sagsbehandling. Det er drivkraften for den forsatte udvikling af Favrskov kommune.

Publiceret 08 January 2011 07:00