Hans Jørgen Pedersen.

Hans Jørgen Pedersen.

DEBAT:

Hvor ligger guldet så begravet?

Af Hans Jørgen Pedersen, Hammel


Refleksioner over efterlønsdebatten: Hvor ligger guldet begravet?

Da efterlønnen blev gennemført midt 70erne, var det på baggrund af, at dansk erhvervsliv heller ikke dengang levede op til det, som er en af deres kerneopgaver, nemlig at trække unge mennesker til virksomhederne, så både virksomhedernes og de unges fremtid, såvel som velfærdssamfundets blev sikret.

I stedet blev efterlønnen beviset på at hverken arbejdsskadelovgivningen, revalideringslovgivningen eller den socialpensionslov fungerer hensigtsmæssigt.

Når Jørgen Neergaard Larsen fra Dansk Industri postulerer at efterlønnen ikke blev indført for at raske fra 60 års alderen skulle gå på pension før tid er det ikke rigtigt. Det var netop for at få en del af de lidt ældre på arbejdsmarkedet til at give plads til de alt  for mange unge ledige. Og det er her erhvervslivet svigtede. Og det ikke kun sig selv, men i høj grad de unge og samfundet ved ikke at tage de unge ind og sikre sig kvalificerede  medarbejdere, viden, udvikling og fremtidig konkurrenceevne.

Ser vi nærmere på  Jørgen Neergaard Larsens påstand om at efterlønnen er for svage nedslidte mennesker, som ikke længere magter jobbet bliver det helt grotesk, for så er ordningen jo et stort socialt bedrageri vedtaget af et folketinget med vidt åbne øjne.

Og hvorfor så det? Fordi forudsætningen for, på legal vis, at indtræde i efterlønsordningen, er at man er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet efter A-kasselovens bestemmelser. Er  man ikke det, skal man modtage en anden form for værdig underhold fra det samfund man har ofret sit helbred for. Men fordi de systemer vi i dag kender ikke er hensigtsmæssige, er efterlønnen for mange blevet en utilsigtet holdeplads, som ikke længere magter at kæmpe mod et sygt system.

Hvor ligger guldet så begravet?

Det forekommer mig ganske bagvendt når økonomer, halvdelen af  folketinget og nu også en stor del af befolkningen mener at efterlønnens afskaffelse alene reder dansk økonomi. For mig er det et udtryk for mangel på realitetssans.

Der er i runde tal ca. 170.000 personer på dagpenge fra en A-kasse, hvor langt de fleste er under 60 år. Der er ca. 120.000 personer på efterløn, som sagens natur er over 60 år.

Regner vi lidt på tallene svarer antallet af efterlønsmodtagerne til godt 2/3 dele af de som er på dagpenge. Da efterlønnen kun udgør 90% af højeste dagpengesats, er der langt mere fremtid i at koncentrere indsatsen om de170.000 ledige under 60 år. Her nøjes samfundet ikke med en besparelse på 16 milliarder men 25 milliarder. Derfor forstår jeg ikke regeringen, økonomerne og andre som har tilegnet sig tilsyneladende uanede mængder teoretisk viden. Når fjernelsen af efterlønnen til sin tid viser sig ikke at há løst de økonomiske trængsler, bliver det næste så at fjerne A –kasserne???? For ingen tror vel seriøst på at fjernelsen af eksistensgrundlaget 120.000 personer over 60 år skaber et tilsvarende antal job. Jeg gør ikke!


Publiceret 10 January 2011 12:40