Genbrugspladsen i Hadsten lukkede 20 minutter før tid. Det beklager Favrskov Forsyning. Arkivfoto fra Hinnerup Genbrugsplads af Michael Wulff

Genbrugspladsen i Hadsten lukkede 20 minutter før tid. Det beklager Favrskov Forsyning. Arkivfoto fra Hinnerup Genbrugsplads af Michael Wulff

Debat:

Er lukketiden på Hadsten genbrugsplads tyve minutter før?

Kjeld Walther, Lerbjergvej 22, 8370 Hadsten

Debat Jeg og adskillige andre borgere kørte i lørdags forgæves til pladsen i Hadsten. Porten blev netop smækket i kl. 14.40 da jeg ankom til pladsen.

Pladsmanden stod netop og låste, hvorfor jeg bad ham åbne igen, da der var endnu 20 minutter til lukketid, som er kl. 15 om lørdagen. Han nægtede at åbne porten, og medens jeg stod og diskuterede med ham, kom der flere til. Han eneste kommentar var, at der var lukket.

Da jeg fortsatte med at skælde ud, og hævede stemmen, var hans kommentar til kollegaen: " Så nu tænder han sgu ´helt af".

Da jeg forlod pladsen præcis kl. 14.50 mødte jeg yderlig tre biler som var på vej til pladsen.

Gensvar fra Favrskov Forsyning

"Jeg kan kun beklage, at Hadsten genbrugsplads åbenbart blev lukket kort før den faktiske lukketid, lørdag eftermiddag" skriver Jens Drivsholm, driftschef hos Favrskov Forsyning i et e-mail-svar til Lokalavisen Favrskov.

Han understreger, at der stadig var folk inde på pladsen, der var ved at læsse affald af, så pladsen var ikke tømt.

"Internt er retningslinjerne for åbne/lukketid og køafvikling ved lukketid er blevet gennemgået og det er blevet indskærpet, at porten først lukkes ved genbrugspladsens lukketid. Jeg håber kunden fremadrettet får en god oplevelse hos os."

Publiceret 20 April 2020 15:00