Kommunernes budgetter. Tallene er behandlet af Favrskov Børns Rettigheder. Kilde: Dansk Statistik

Kommunernes budgetter. Tallene er behandlet af Favrskov Børns Rettigheder. Kilde: Dansk Statistik

Debat:

Hvorfor har vi så høje anlægsudgifter, Borring?

Niels-Søren Bøgh, formand for Favrskov Børns Rettigheder, Granvej 1, Hadsten og Lotte Graae, ”Borgergruppe for lovlig sagsbehandling i Jobcenter Favrskov”

Debat I artiklen ”Borgmester: Skattestigning ikke i sigte på grund af udligning” må Faktaboksen være forkert. I det der står ”Byrødderne måtte i 2019 lægge 15 millioner kroner mere i kassen til serviceudgifter, på grund af et merforbrug.”

Fakta er, at der samlet set var et mindre forbrug 6.116 kr. på serviceudgifterne i Favrskov Kommune. Dette vil sige, at servicerammen ikke blev brugt. Det betyder, at penge der var afsat til service i budgetterne for 2019, blev lagt tilbage i kommunekassen. Altså samlet set serviceforringelser. Nils Borring vil nu igen spare på de varme hænder for at opretholde anlægsforbruget. - Men, hvilke varme hænder skal holde for (igen)?

Hvorfor har vi så høje anlægsudgifter, Nils Borring?

Favrskov Kommune ligger konstant i top i ECO-nøgletalsgruppen med anlægsudgifter og oftest pænt over landsgennemsnittet.

Hvorfor skal vi i Favrskov bruge så meget mere på anlæg end hos de sammenlignelige kommuner i ECO-gruppen?

Hvorfor skal vi i Favrskov tilsvarende ligge lavest, når det kommer til serviceudgifter pr. indbygger ift. de sammenlignelige kommuner i ECO-gruppen? Kan borgerutilfredsheden på flere centrale forvaltningsområdet skyldes dette?

(ECO-gruppen er Favrskov, Faxe, Varde, Hedensted, Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Brønderslev og Rebild.)

Publiceret 14 May 2020 08:00