Debat:

Hvorfor et billede af en kniv?

Karin Mohr, Langskovvej 5, 8370 Hadsten

spørgsmål Vil Lokalavisen venligst have ulejlighed med at forklare os læsere, hvorfor man anser det for passende at lade artiklen af 27.5.20 på side 2 med overskriften 'Knivstik: Institution vil i dialog med de lokale' følge af et, i hvert fald for mig, meget ubehageligt billede af en kniv, herunder gerne om man har interesse i at opskalere konflikten.

På forhånd tak.

Svar på spørgsmålet

Svar Årsagen til at vi bringer et modelfoto af en kniv i artiklen om et møde mellem Kanonen og Vissing-borgerne er, at det er knivstikket der er den direkte årsag til mødet.

Den 16-åriges handlinger en tirsdag nat er det, der får bægeret til at flyde over i Vissing. Derfor valgte vi at illustrere artiklen med en kniv.

Det er på ingen måde et ønske om at eskalere en konflikt, men et bevidst visuelt valg for at skærpe opmærksomheden på det vigtige i artiklen.

Kian Johansen, Lokalredaktør, Lokalavisen Favrskov

Publiceret 03 June 2020 13:00