Debat:

Stop tv-dokumentaren

Carl-V. Buchwald, Bidstrup

Debat I sommerens mangel på nyheder har de forskellige tv-kanaler og radio-ditto samt diverse dagblade svælget i den manglende og dårlige pleje på plejehjemmet Kongsgården og andre plejehjem. Samtidig har de kommunale politikere og embedsmænd i Aarhus - ingen nævnt, ingen glemt - vist deres manglende beslutsomhed og dømmekraft.

Senest har de kommunale jurister behændigt/belejligt omgjort deres tidligere stillingtagen vedrørende dokumentarens offentliggørelse.

Og nu skal dokumentaren åbenbart vises, koste, hvad det vil. Hvorfor? For at gøre gadens parlament endnu mere forarget?

Nyhedsredaktøren på TV2 udtaler ganske vist, at det ikke er dem, der har krænket den gamle dame! Jo, det er også dem – ligesom de ved at vise dokumentaren også vil krænke det nu tidligere personale. Og gad vide, om den gamle dame i dag ville bryde sig om at være i tv hver aften gennem flere uger, hvis hun var klar over det.

Gad vide, om den gamle dame i dag ville bryde sig om at være i tv hver aften gennem flere uger, hvis hun var klar over det.

Endelig har Styrelsen for Patientsikkerhed vist sin totale mangel på interesse (inkompetence) og langsommelighed i sagen. For det første gik der meget lang tid, før styrelsen tog sig tid til et varslet tilsyn, hvorefter der gik et halvt hundrede dage, før der blev givet en stribe påbud.

Det er ikke sikkert, at dem, der har fejlet - og dem er der mange af - efterhånden har forstået deres misgerninger, men så må man gå ud fra, at omgivelserne gør dem opmærksom på dem. Men stop den dokumentar!

Publiceret 27 July 2020 13:00