Debat:

Vælg foreningslivet frem for Fortnite

"Kan vi være bekendt, at stille vores børn i den situation, at de på grund af vores behagesyge og ulyst til konflikt lader dem vokse op til ensomhed, lavt selvværd, usund livsstil," spørger Morten Hansen

Morten Hansen,Skovbrynet 101, 8450 HammelSkolelærer, formand for og træner i Hammel GF Håndbold og far til 3 børn

Debat I sidste uge offentliggjorde Center for Ungdomsstudier (CUR) en rapport om et markant stigende antal unge, der føler sig ensomme og ude af stand til at tage del i et socialt fællesskab. De præges af lavt selvværd og ved ikke, hvordan de skal hjælpe sig selv ind i et fællesskab. Og værst af alt – de besidder ikke den kompetence at spørge om hjælp!

Rapportens resultater overrasker mig desværre ikke, da jeg som skolelærer dagligt møder disse børn. Samtidig møder jeg også dagligt nogle af de øjebliksbilleder fra hverdagen, jeg tror der er med til at forårsage denne udvikling. Og jeg er som forælder ked af at måtte konstatere, at pilen peger tilbage på os selv.

Hvilke årsager kunne der være til denne udvikling blandt unge?

De ydre omstændigheder omkring at der gennem de sidste årtier er opstået en præstationskultur er selvfølgelig delvist skabt af omstændigheder udefra. Øget fokus på karakterer i skolen, mere målstyring, omlægning af optagelseskrav til videregående uddannelser til kvote 1 og derved mindre fokus på humanistiske kvote 2-kompetencer – alt sammen strukturelle ændringer i samfundet, man som borger har svært ved direkte at ændre på.

Andet udefra kommende og meget væsentligt er såkaldte "Stem-hjem"-programmer i tv, hvor de dygtige hyldes, og de svage latterliggøres. Hvordan skulle man så som svag i skolen eller andre steder få lyst til at gøre opmærksom på sin sårbarhed eller sine mangler, når det er noget man normalt gør grin med i den bedste sendetid?

Hvad kan vi så gøre ved det?

Det korte svar er at tage sit forældreansvar på sig. Det er vanskeliggjort i denne alt andet end analoge verden, vi lever i. Men når vi i stadig større grad lader vores børn fravælge de tilbud, hvor børn er sammen og forpligtet på at fungere i et socialt fællesskab, så har det en pris.

Lokalt og professionelt oplever jeg, at forældre i stigende grad lader børnene selv træffe valg. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men i en tid hvor børn har mulighed for at få maksimal underholdning/udbytte ved at yde en minimal indsats i spil på Ipad, Playstation, Gamercomputer eller på sociale medier, så opstår udfordringen. For et barn er ikke i stand til at træffe valg, man først ser resultatet af mange år senere.

Det lader vi forældre dem imidlertid i stigende grad gøre, og det valg falder altså ofte ud til fordel for aktiviteter, hvor de overvejende kun skal tage hensyn til sig selv – ellers swiper de bare videre… Fravalgt bliver SFO, foreningsliv, fælles fødselsdag etc.

MEN, børnene har det sjovt, når de deltager i fælles aktiviteter. Og hvem brokker sig ikke, når de bliver afbrudt, mens de er i gang med noget, der optager dem? Det er sjovt og vigtigt at bevæge sig og udvikle sig motorisk – også selvom man ikke har talent eller står til at blive belønnet med ekstra liv eller guldmønter.

Vi skal som forældre understøtte vores børns personlige udvikling ved at vise dem værdierne i socialt samvær, hvor de skal lære at fungere med andre børn, hvor man kan vinde og tabe, hvor der er andre at spejle sig i – børn som voksne. I foreningslivet møder børnene frivillige ildsjæle, børn i alle aldre, fede oplevelser uden mor og far og ufatteligt meget andet.

For alternativet er ikke til at bære, hverken for den enkelte eller for samfundet på lang sigt. Vi ser nu udfordringen vise sig i rapporten fra CUR. Og vi kan stille os selv spørgsmålene; Hvordan skal man nogensinde blive i stand til at indgå i fællesskaber med andre mennesker af kød og blod i en virkelig verden, hvis man kun har mødt andre mennesker online i konstruerede virkeligheder?

Og kan vi være bekendt, at stille vores børn i den situation, at de pga. vores behagesyge og ulyst til konflikt lader dem vokse op til ensomhed, lavt selvværd, usund livsstil – og deraf følgende livskrise?

Og i forhold til at få vendt udviklingen peger pilen igen på os forældre. Træf nogle valg for dine børn. Bak op om de fælles aktiviteter. Få dit barn ind i foreningslivet. Og kom gerne ind i kampen og få dig meldt som frivillig spejderleder, gymnastik- eller håndboldtræner. Du behøver ikke at være Mikkel Hansen for at kunne træne børn på 6 år i at spille håndbold. Tværtimod vil du faktisk give dit eget barn samt forældre og børn i området det særdeles vigtige input – nemlig at det er ok ikke at være verdensmester for at stå for en aktivitet.

Jeg er altså ked af at sige det, men det er nu vi skal rykke som forældre, så vore unge mennesker kan komme tilbage på sporet. Det bliver et langt sejt træk, der kræver en stor indsats. Så tag kampene, vis vejen, lav fejl, insistér på dialogen med dit barn – og gør det hele face to face uden at have en skærm imellem jer!

Publiceret 13 September 2020 08:00