Pressefoto

Pressefoto

Debat:

Hvorfor kan Favrskov Kommune og OK Nygaard ikke finde ud af at slå græs?

Morten Bang, byrådsmedlem (V) medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og Anders G. Christensen, byrådsmedlem (V) Formand for Teknik- og Miljøudvalget

debat Hver eneste dag har vi en masse frivillige i Favrskov Kommune, der yder en kæmpe indsats. En række af dem er ledere i vores fodboldklubber. Når de møder til træning og kamp med deres spiller, er fornøjelsen ekstra god, hvis den fodboldbane der skal trænes og spilles på, er jævn og ikke mindst nyklippet.

Den glæde har træner og fodboldspiller desværre ikke i Favrskov Kommune.

Vi er her i forsommeren blevet kontaktet af en række fodboldklubber, der har svært ved at forstå, at det de bliver lovet af Favrskov Kommune og entreprenøren på området, OK Nygaard, ikke bliver holdt.

Pressefoto

Pressefoto

Herudover så bliver mål og andet inventar voldsomt molesteret, når der engang imellem slået græs.

Vi har ved selvsyn kunnet konstatere, at der på flere baner er store pletter, der mangler græs, og baner der mangler klipning.

Klubberne har gentagende gange rette henvendelse til forvaltningen, for at få tingene til at fungere. På trods af disse henvendelser til forvaltningen, så sker der ikke noget, og OK Nygaard springer over med klipning og vedligehold.

Vi må drage den konklusion, at enten så er det en bevidst nedprioritering af området fra forvaltningens side, eller også har forvaltningen ikke de kompetencer, der skal til for at sikre, at OK Nygaard lever op til de kontraktlige forpligtigelser, de har.

Det undrer os, at det kan være så svært for forvaltningen og OK Nygaard at sikre, at træner og fodboldspiller har nogle ordentlige fodboldbaner. Vi fristes til at sige: Hvor svært kan det være!

Publiceret 22 September 2020 13:00