Debat:

Fakta tjek: Hvordan står det til med retssikkerheden i Favrskov Kommune?

Niels-Søren Bøgh, formand for Foreningen Favrskov Børns Rettigheder

Debat Fornylig kunne vi høre på et byrådsmøde, at omgørelsesprocenterne er faldet i klagesager i Ankestyrelsen. Man kunne endda få den tanke, at der nu sat flueben ved at denne 'opgave er løst' i Favrskov Kommune.

Dette kommer selvfølgelig an på, hvilke isolerede tal man vælger at se på for at fremhæve et resultat. Derfor er der vist på tide, at vi kommer en tur op i helikopteren og kikker ned på Danmarkskortet, igen.

Det er erkendt, at mange kommuner har problemet med retssikkerheden, og Danske Handicaporganisationer (DH) er derfor nu også ude med et forslag om, at kommunerne skal have en borgerrådgivningsfunktion, fordi DH mener, at dette vi hjælpe på retssikkerheden.

Tilsvarende er der nogle kommuner, der har et retshjælpskontor.

I Favrskov Kommune har vi faktisk begge del, hvilket der kun er 15 pct. af kommunerne der har.

Derfor skulle man forvente, at Favrskov Kommune generelt set vil ligge i top, når det kommer til retssikkerhed i forhold til det rationale, som DH fremfører - og ja, sådan burde det også logisk set være - og vi kan høre, at flere politikere derfor gerne vil have lukket denne debat, som har kørt i Favrskov Kommune i nu mere end tre år.

Men, er der så statistisk set generelt rettet op i forhold til retssikkerheden i Favrskov Kommune, så vi nu er blandt de bedste, som det er påstået?

Svaret er NEJ - ifølge en ny opgørelse fra Justitia, så ligger Favrskov Kommune stadig i bundgruppen, når det kommet til overholdelse af den overordnede retssikkerhed for borgerne på social- og beskæftigelsesområdet.

Dvs. at Favrskov Kommune generelt har en omgørelsesprocent på over 39 pct. i kommunens afgørelser, hvilket sætter os i bundkategorien på landsplan.

Publiceret 12 November 2020 09:00