Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti. Pressefoto

Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti. Pressefoto

Debat:

Hvorfor må Dannebrog ikke komme ind i varmen?

"Jeg er virkelig forundret over, at man kan være modstander af Dannebrog i en byrådssal. For mig at se er Dannebrog et symbol på frihed og folkestyre, og derfor hører det selvfølgelig til i en byrådssal," skriver Mette Nøhr (K)

Mette NøhrBestyrelsesmedlem, Det Konservative FolkepartiGrønhøjvej 33, 8450 Hammel

debat Dannebrog er desværre ikke velkommen i byrådssalen i Favrskov. Det står klart efter en afstemning i byrådet forleden, hvor det røde flertal stemte nej til et forslag om at lade Dannebrog få plads i salen. Årsagerne til modstanden kender vi ikke, fordi der - helt uhørt - var larmende tavshed fra alle modstanderne forud for afstemningen.

Heldigvis støttede de borgerlige partier forslaget.

Jeg er virkelig forundret over, at man kan være modstander af Dannebrog i en byrådssal. For mig at se er Dannebrog et symbol på frihed og folkestyre, og derfor hører det selvfølgelig til i en byrådssal. Vi har – både i gode og dårlige tider - behov for en påmindelse om det, der - trods forskelligheder på tværs af værdier, religion og etnicitet - binder os sammen som danskere. Her er fælles traditioner, ritualer og symboler det kit, der kan binde os sammen.

Publiceret 01 December 2020 19:00