Niels Kallehave (DF). Pressefoto

Niels Kallehave (DF). Pressefoto

Debat:

Derfor må Dannebrog ikke komme i byrådssalen

"Dannebrog i byrådssalen var tænkt som et signal til omverdenen om, at vi er et åbent parlamentarisk samfund med åbne og frie meningsudvekslinger, noget vi danskere er meget stolte over," skriver Niels Kallehave (DF)

Niels Kallehave, byrådsmedlem (DF) Tåsingevej 22, 8370 Hadsten

Debat Dansk Folkeparti foreslog i under seneste byrådsmøde, at Dannebrog skulle stå, eller hænge i byrådssalen under hvert byrådsmøde, det blev stemt ned med 12 stemmer for og 13 imod.

Ved forrige kommunale budgets tilblivelse forslog DF ekstra kapacitet tilført byggesagsafdelingen, for at nedbringe sagsbehandlings tiden for byggesager i Favrskov, det blev pure afvist af venstrefløjen. 69 dage senere foreslog venstrefløjen nøjagtig det samme og fik det vedtaget.

Efterfølgende brugte venstrefløjen uanede resurser på at få to ord 'dansk' luget ud af Favrskovs madpolitik, fordi DF havde fået indføjet årstidens danske grøntsager og dansk traditionel mad, madpolitikken beskriver hvad og hvordan maden tilberedes og serveres for de ældre.

Dannebrog i byrådssalen var tænkt som et signal til omverdenen om, at vi er et åbent parlamentarisk samfund med åbne og frie meningsudvekslinger, noget vi danskere er meget stolte over, men noget kan vi trods alle alle samles om - Dannebrog.

På årsdagen for Dannebrogs 800 års fødselsdag, det var lørdag den 28. november, var det tænkt som et fælles samlings symbol i en mere og mere politiseret og urolig verden.

Vi har ikke hørt venstrefløjens mening – de har valgt det tavse holdning, som i øvrigt er meget talende.

Publiceret 02 December 2020 09:00