Simon Buus Olsen, Medlem af Venstre. Pressefoto

Simon Buus Olsen, Medlem af Venstre. Pressefoto

Debat:

 Vi må ikke tabe en hel generation i ensomhed

Af Simon Buus Olsen (V), Kandidat ved KV21, Bøgehaven 8370 Hadsten

Har du følt dig ensom under Corona-krisen?

Det har jeg, indtil flere gange.

Vi skal bekæmpe Corona, efter bedste evne, og det kræver restriktioner, ellers falder vores sundhedsvæsen sammen.

Det er jeg og 99 procent af den danske befolkning enige i.

Men vi skal også bare være opmærksom på de konsekvenser, der kommer af restriktionerne.

Ensomhed, psykiske lidelser og et studie fra Japan viser, at deres selvmordsrate er steget markant under Corona-krisen.

Som en intensivlæge sagde i torsdags i Debatten: 'Ensomhed er livsfarligt'

Hvorefter han beretter om mange tilfælde' hvor man har fundet afskedsbreve' der indeholdt både ensomhed og Corona.

Undersøgelser viser at 25 procent af unge mellem 13-23 år følte sig ekstremt ensomme på flere tidspunkter i forårets nedlukning. Min tanke er, at dette ikke kun gælder for unge mennesker, men også voksne mennesker og ældre.

Vi mennesker er sociale væsener, og vi trives typisk bedst, når vi er sammen med flokken.

Nu hvor vi skal være på afstand, efterlader det mange med et tomrum, som kan være svært at fylde ud: Kollegaerne mangler, bedsteforældre, børn og børnebørn har ikke længere mulighed for at mødes, vennerne har vi også kun på afstand – vi er afgrænset og begrænset i vores mulighed for at være fysisk sammen.

Det er virkelig ting, vi skal være opmærksomme på, specielt her i vintermånederne.

Jeg kan mærke det på mig selv.

Jeg er træt, dvask, gider ikke rigtigt, dårligt humør, færre smil, meget lidt positivt, ingen kontakt, socialt liv er væk, etc.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en mindre vinter-depression, der har ramt mig.

Jeg er heldigvis en voksen, og nogen vil sige, ressourcestærk person.

Men rigtig mange andre, børn, unge, ældre og mindre ressourcestærke mennesker, de får ikke opsøgt andre mennesker, de isolere sig, bliver deprimeret, og når vi engang må åbne igen - så viser meget forskning, at det at opsøge fællesskaber igen er en enorm udfordring.

Derfor bør vi allerede nu finde løsninger for, hvordan vi undgår at miste mennesker til ensomhed og psykiske lidelser i en periode med restriktioner.

Men også hvordan vi vil håndterer det, når vi må åbne op igen.

Hvordan vil vi eksempelvis få borgere tilbage i de frivillige fællesskaber? Ikke de ressourcestærke, de skal nok opsøge det selv - men dem som har brug for en hjælpende hånd?

Det skal vi allerede nu igang med at opsøge løsninger på.

Ellers risikere vi at tabe en generation i ensomheden. 

Publiceret 15 December 2020 08:33