Eva Bonke Damsgaard (DF). Arkivfoto

Eva Bonke Damsgaard (DF). Arkivfoto

Debat:

 Det lyder hult Kristoffer Merrild - derfor dette svar til dig

"Jeg oplever, at Socialdemokratiet i Favrskov har maksimal fokus på ikke at være danskernes og de danske værdiers parti. Næ, multikultur – eller rettere ingen kultur – er åbenbart det nye hit hos dem."

Eva Damsgaard (DF), Hjortevej 16, 8382 Hinnerup

Debat Egentlig synes jeg godt om dit læserbrev, Kristoffer Merrild (S), skønt jeg personlig gerne så Danmarks og danskernes flag pryde byrådssalen i Favrskov.

Men sætningen: "Hvad gør man så, når man ikke rigtig kan angribe politikken, der fastsætter de vigtige rammer omkring vores kommune? Man griber til symbolpolitikken," det er helt klart en boomerang tilbage på Socialdemokratiet i Favrskov!

Var det ikke et par af de (nyere?) byrødder i S, der – ud af det blå – ville ændre måltidspolitikken, for "med djævlens vold og magt" at fjerne ordene traditioner, højtider og alsidig dansk madkultur! Hvis det ikke er symbolpolitik, så ved jeg snart ikke ?

Endvidere bad man om Ældrerådets holdning, men nej, rådets mening gad man ikke lytte til, de ville jo det modsatte af det socialdemokraterne i Favrskov ville – fordi signalet med at fjerne de fem ord var vigtigere end borgernes stemme.

Jeg oplever, at Socialdemokratiet i Favrskov har maksimal fokus på ikke at være danskernes og de danske værdiers parti. Næ, multikultur – eller rettere ingen kultur – er åbenbart det nye hit hos dem, men det er nu også helt i orden at tone rent flag på det område. Så ved borgeren da, hvor partiet står.

Publiceret 16 December 2020 06:00