Mette Nøhr, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov. Pressefoto

Mette Nøhr, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov. Pressefoto

Debat:

 På høje tid at genåbne butikkerne

Mette Nøhr Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov Grønhøjvej 33, 8450 Hammel

debat Hovedgaden i Hammel er et sørgeligt syn for tiden. Samme triste billede ses desværre i byer landet over, hvor mange butikker har været tvangslukket siden jul.

Man behøver ikke være professor i nationaløkonomi for at se, at det ikke bliver ved med at gå. Omsætningen er i bund eller helt forsvundet. Om lidt skal der betales moms, og de politiske hjælpepakker er ikke en reel mulighed for mange. Mange butikker er nu i så store økonomiske vanskeligheder, at vi de kommende måneder risikerer at stirre ind i massiv butiksdød, hvis vi ikke får genåbnet butikkerne i en hulens fart. Fortsat tvangslukning vil være en katastrofe for den enkelte butik, for den enkelte by og for samfundet.

Selv om coronaen fortsat sætter sit præg på samfundet, bør det være muligt at genåbne butikkerne i en eller anden form. Med sund fornuft, omtanke og klare retningslinjer kommer vi langt. Vi skal i gang nu. Det kan kun gå for langsomt.

Jeg savner virkelig logik i regeringens tvangslukning. Man lader varehuse som Bilka holde åbent, mens man har tvangslukket mange andre butikker. Det er konkurrenceforvridning, så det basker. Jeg har svært ved at forstå den sundhedsfaglige logik – mener man virkelig, at det er bedre at lade folk stå som sild i en tønde i Bilka frem at lade lokale butikker lukke et par kunder eller tre ind ad gangen.

 

Publiceret 25 January 2021 13:00