Rosa Eskelund er spændt på, om hun vinder igen i år.

Rosa Eskelund er spændt på, om hun vinder igen i år.

Og vinderen er:

El Paso Forever?

Roseforædler Rosa Eskelund fra Gartneriet Rosa i Lading satser på atter at vinde Flora Dania-pris med sin nye rose, hvis fulde navn er XL potterose El Paso™ Forever® på international messe i Essen.

Af
Af Erling Baastrup

Fra 29. januar til 1. februar er det tyske forbundsministerium for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse værter for den internationale plantefagmesse IMP 2009 i Essen i Tyskland. Velkomsttalen på messen, der forventes at blive besøgt af mere end 60.000 branchefolk, holdes af den danske EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter, Mariann Fischer Boel, som ligeledes præsenterer vinderen af ”The Flora Dania Innovation Award” i ”The Denmark Hall”.

Den nye rose fra Lading i Extra Large.

Den nye rose fra Lading i Extra Large.

Rosa vandt sidste år

Sidste år vandt rosenforædler Rosa Eskelund fra Lading denne fornemme pris med potterosen Greenland Forever. Men i år satser hun på et anderledes og ”varmere” tema med potterosen El Paso Forever. Potterosen med det texanske navn for ”passet” mellem Texas og Mexico er ikke blot karakteriseret ved stor varme i farven og stor velduft, men ved at være den i det hele taget største rose i Roses Forever-serien. El Paso potterosens blomsterdiameter er på hele 11 centimeter, og trods dens imponerende størrelse, som understreges yderligere af de over 50 kronblades intense orange farve, holder rosenplanten blomsten imponerende rank. Dens varme farve tilføres desuden ekstra intensitet af plantens kontrasterende dybgrønne og skinnende løv. -Denne og kommende XL sorter er især velegnede til udplantning i havens krukker og bede eller som indendørs dekoration, siger Rosa Eskelund. Den nye rose i XL går i handelen på det europæiske marked i februar.

Publiceret 21 January 2009 13:25