Benno Ørgaard Hansen (tv) og Torben Frandsen (th).

Benno Ørgaard Hansen (tv) og Torben Frandsen (th).

Vagtskifte med kendte ansigter

Efter næsten 30 år i branchen har Knud Poulsen nu overdraget HTC-Biler i Hadsten til yngre kræfter.

Af
Af Erling Baastrup

Det er kendte ansigter, der har overtaget HTC-biler på Kirkevej i Hadsten: Torben Frandsen og Benno Ørgaard Hansen. For 29-årige Torbens vedkommende kan han prale med at være den første lærling, forgængeren havde. Det ligger 10 år tilbage, at han blev udlært. Han betragter sig selv som ham, der er god til at finde fejlene på bilerne. Benno er 23 år og har været på værkstedet i Hadsten siden 2006. Hans specialkompetencer ligger i gearkasser. "De gamle kunder kan roligt blive ved med at komme. Vi skal nok tage os godt af dem. Vi er meget fleksible og er kendt for at holde de aftaler, vi laver - både med tidspunkter og aftalt pris," siger Torben.

Henter biler i Tyskland

HTC-Biler er autoriserede Service Partnere til Volkswagen og Skoda, men reparerer alle bilmærker. Desuden sælges biler, som ofte hentes på det tyske brugtvognsmarked: "Med de tyske biler får man mere udstyr med for de samme penge, og så er de ikke så rustne, som de tilsvarende danske. Der bruges ikke så meget salt sydpå," forklarer Torben. Hos HTC-Biler har man netop investeret i en ny, stor vaskemaskine til biler. Alle biler, som kommer på værkstedet, får automatisk en tur i den. Men andre kan bestemt også bruge den. Den har bedst af at blive brugt. Hvis man er med i vaskeklubben, kan man ekspediere sig selv hjemmefra. Man betaler over Internettet og får en kode, så man selv kan vaske i vaskehallen i tidsrummet 6-22. Krisen kan mærkes -I kan vel også mærke finanskrisen? "Ja, og ikke på salget. Folk har også en tilbøjelighed til at skære ned på serviceeftersyn, og det kan godt blive dyrt på længere sigt," siger Benno.

Publiceret 31 January 2009 12:00