Thomas Sandberg på stortromme i kind-size-størrelse. I baggrunden dirigent David Riddell.

Thomas Sandberg på stortromme i kind-size-størrelse. I baggrunden dirigent David Riddell.

Nytårskoncert med overraskende musikalske klovnerier

Nytårskoncerten i Hammel onsdag aften skilte sig noget ud fra de tidligere år. Anden afdeling reddede dog succes'en hjem.

Da vi nåede pausen i Nytårskoncerten i InSide med David Riddell i spidsen for Randers Kammerorkester og med Thomas Sandberg som slagtøjssolist, var konklusionen nok hos mange: Traditionelt uden at være prangende. Hvor var nyskabelserne? Hvor var sangerne? Bevares, musikerne spillede da pænt, og repertoiret lå næsten udelukkende på de sikre klassikere, men der manglede ligesom noget. Vi ville gerne overraskes. Det blev vi i anden halvleg.
Thomas Sandberg foldede sig ud som en musikalsk nytårsbombe. Han kan spille på alt, hvad han kommer i nærheden af. Han kan klovne med musik og sprog, så Dirch Passer ville have glædet sig, hvis han havde set det. Musikalske klovnerier af høj karat.
Ellers sluttede koncerten på helt traditionel vis med de numre, som publikum kræver.
Antallet af tilskuere var faldet en del siden sidst. 130 betalende så i år Nytårskoncerten. Måske skal konceptet evalueres.
Til sammenligning kan nævnes, at der længe har været udsolgt til Chris McDonald, der kommer senere på sæsonen!

Alle takker og bukker.

Alle takker og bukker.

Koncertmesteren spillede violin, så det lød som en hel million. Dagsprisen var da også 1.8 mio.

Koncertmesteren spillede violin, så det lød som en hel million. Dagsprisen var da også 1.8 mio.

Under nummeret Sandpapirs-ballet krævede arbejdstilsynet beskyttende masker til Thomas sandberg, David Riddell og de nærmeste.

Under nummeret Sandpapirs-ballet krævede arbejdstilsynet beskyttende masker til Thomas sandberg, David Riddell og de nærmeste.

Haydns Børnesymfoni udsat for ting fra børneværelset betjent af Thomas Sandberg.

Haydns Børnesymfoni udsat for ting fra børneværelset betjent af Thomas Sandberg.

Publiceret 07 January 2010 11:31