Indvielsen af det nye Science Center blev bl.a. markeret med et spektakulært kemieksperiment med tidsindstillede farveskift. Fra venstre er det rektor Anders Østergaard, pedel Kim Christensen, bestyrelsesformand Bo Sejer Frandsen, og de tre kemilærere Mette Barslund, Peter Bonde og Søren Halse.

Langkær indviede nyt Science Center

I fredags blev et splinternyt Science Center officielt indviet på Langkær Gymnasium & HF i Tilst. Med nu mere end 900 moderne kvadratmeter betyder det en fremtidssikret undervisning i de naturvidenskabelige fag de næste mange år.

Af
Af Erling Baastrup

Med en tilbygning på 125 m2 og en gennemgribende renovering af tre laboratorier og fem undervisningslokaler, har de naturvidenskabelige fag nu mere end 900 topmoderne kvadratmeter at boltre sig på gymnasiet i Tilst. Det blev fredag markeret med en indvielsesreception efterfulgt af rundvisning i de nye faciliteter. Et projekt til mere end 5 mio. kroner.

Satser naturvidenskabeligt

Det var også en yderst tilfreds rektor, der ved indvielsen kunne glæde sig over åbningen af det nye Science Center som ifølge ham afspejler en generel tendens på skolen:
”Naturvidenskab er en succes på Langkær. 35% af vores elever går på en naturvidenskabelig studieretning, og det er over landsgennemsnittet. Derudover har vi nogle stærke samarbejdspartnere i de videregående uddannelser og i erhvervslivet, og med det nye Science Center er vi sikre på at kunne give vores elever en spændende og tidssvarende undervisning de næste mange år frem.

Publiceret 18 January 2010 09:20