Agnete Horup (th) var en af de heldige der sidste år drog på et års udveksling med Lions Club Hinnerup. Nu tilbyder foreningen at sende to unge på ungdomslejr i to uger.

Agnete Horup (th) var en af de heldige der sidste år drog på et års udveksling med Lions Club Hinnerup. Nu tilbyder foreningen at sende to unge på ungdomslejr i to uger.

Unge søges til ungdomslejr i Europa

Lions Club Hinnerup leder efter to unge der vil opleve to uger i ungdomslejr

Lions Club Hinnerup har gennem mange år sendt unge ud på ungdomslejre forskellige steder i Europa, og det vil vi gøre igen i år, lyder det fra Henning Obling fra Lions Club Hinnerup.
Klubben sender i juli 2010 to unge ud på en uforglemmelig rejse til enten England eller Rumænien.
Opholdet starter med et ophold på en uge hos en lokal lions-familie, som den unge bor sammen med - og oplever deres dagligdag og kultur på nærmeste hold. Vi ved af erfaring, at der vil blive taget godt imod de unge, så der er udsigt til en lærerig og spændende uge.
Herefter skal de unge to uger i camp sammen med ca. 30 andre unge fra det meste af verden. De to camps ledes af lokale lionsmedlemmer.
Lions Club Hinnerup har også hvert år unge fra andre lande på en uges ophold, inden de skal deltage i en dansk camp. Så interesserede kan henvende sige til nedenstående for at få flere oplysninger om at blive værtsfamilie.
Formålet med at udsende unge er at skabe en bredere forståelse på verdensplan for andre kulturer med henblik på at opnå en fredeligere verden. Du skal derfor være interesseret i at opleve andre kulturer og levemåder og selv fortælle de andre campdeltagere om dansk kultur og levemåde. Desuden skal du være villig til at fortælle medlemmerne i Lions Club Hinnerup om dine oplevelser, når du kommer hjem.
"Vi har i klubben hvert år den glæde, at de udsendte fortæller begejstret om deres oplevelser, der normalt også giver varige venskaber i mange lande," lyder det fra Henning Obling.
Er du mellem 17 og 21 år, bor i den gamle Hinnerup kommune og er god til engelsk så grib chancen for en lærerig oplevelse.
Lions Club Hinnerup betaler rejse, ophold og lommepenge.
Skriv lidt om dig selv og dine fritidsinteresser og send ansøgningen senest 1. februar 20010 til: Lions Club Hinnerup, Henning Obling
Nørrevangen 17, 8382 Hinnerup.

Publiceret 19 January 2010 14:18