Oplev Den jydske Haandværkerskole i arbejdstøjet

Lørdag 6. februar kan man opleve Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten i arbejdstøjet. Dagen vil for elever og undervisere være som enhver anden skoledag blot med den forskel, at de bliver kigget over skulderen, mens de arbejder

Af
Af Erling Baastrup

Når Den jydske Haandværkerskole holder Åbent Hus lørdag 6. februar kl. 10-15 er der undervisning, men ikke kun det. De enkelte afdelinger har forberedt noget ekstra til gæsterne. Det kan være information om uddannelsen, rundvisning, demonstration af færdigheder eller en lille konkurrence med mulighed for præmier. Også vejlederne står klar med information om de uddannelser skolen tilbyder.
Også to nye uddannelser vil blive præsenteret. Fra august tilbyder skolen uddannelserne energi- og automationsteknolog,
Alle interesserede er velkommen til at lægge vejen forbi, og se hvad der sker. Det vil være en god ide at sætte nogle timer af til besøget, og melder sulten sig, er der også råd for det. Skolens bistro tilbyder dagens ret for 40 kr., og restauranten byder på en frokostbuffet for 98 kr. Om eftermiddagen er der fri kaffe og kage til alle i bistroen og elevcafeen.
I dagens anledning er der arrangeret konkurrencer med flotte præmier. Blandt andet kan man vinde to små fodboldmål, et legehus eller en parkbænk.

Publiceret 25 January 2010 10:04