Alle alderskategorier var med ved sidste års festival i Grundfør.

Alle alderskategorier var med ved sidste års festival i Grundfør.

Grundfør Festivalen er klar igen 25. juni

Efter den store succes sidste år gør Grundfør Festival Forening nu klar til at gentage arrangementet.

Af
Erling Baastrup

Grundfør Festivalen har ansøgt kommunen om en underskudsgaranti på 30.000 kr. og indstillingen til Fritids- og Kulturudvalget er, at ønsket imødekommes.
Sidste år havde festivalen en underskudsgaranti på 20.000 kr. men disse penge blev der ikke brug for. De samlede udgifter er budgetteret til 134.847 kr., og på indtægtsiden forventes fra sponsorater og reklamer 39.000 kr. samt indtægter fra entre og salg på 96.500 kr., i alt 135.500 kr.
Endagsfestivalen er planlagt til 25. juni i anlægget ved Grundfør Forsamlingshus. På dagen skal der være forskellige optrædende, etablerede og up-coming bands, stand-up og som noget nyt: Opera.

Også i år skal det grønne område bag forsamlingshuset være festival-rammen.

Også i år skal det grønne område bag forsamlingshuset være festival-rammen.

Publiceret 05 January 2011 13:35