Skotske Donnie Munro har aldrig glemt sin skotske herkomst. Det kan høres i musikken, som hardcore Runrig-fans bliver præsenteret for i Pindstrup Hallen 5. marts.

Skotske Donnie Munro har aldrig glemt sin skotske herkomst. Det kan høres i musikken, som hardcore Runrig-fans bliver præsenteret for i Pindstrup Hallen 5. marts.

Djursland centrum for hardcore Runrig-fans

Runrig holder pause på ubestemt tid, men den gamle forsanger Donnie Munro er still going strong og giver eksklusiv koncert i Pindstrup Hallen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Donnie Munro, den store stemme fra Runrigs fortid og det skotske højland, er 5. marts 2011 klar til endnu engang at give publikum en stor oplevelse i Pindstrup Hallen, hvor han tidligere har holdt hof for de mange hardcore danske fans af Runrig i nutid og fortid.

Donnie Munro var i 80'erne og 90 'erne som forsanger i Runrig kraftigt medvirkende til den enorme popularitet som Runrig havde i hele Europa i denne periode.

Der var virkelig rift om Runrig i denne deres storhedstid på cirka15 år, hvor de ofte spillede 100 koncerter årligt og altid sluttede af med monsterhittet ”Loch Lomond”.

Politikeren

I 1997 valgte han efter 23 år at forlade Runrig for at opstille til det britiske parlament og var da også millimeter fra at blive valgt. Heldigvis for alle hans fans skete det ikke, og Donnie Munro valgte at genoptage musikken, nu med sit eget band af garvede skotske musikere.

På den første marts-lørdag stiller Donnie Munro op i Pindstrup Hallen med et stort seksmandsband.

Repertoiret bliver sange fra Runrig-kataloget garneret med egne sange, der emmer af den skotske folkekultur.

Det hele bliver sat i gang af Irske the Islanders som er support denne aften.

Støtteforeningen Vikings Venner står for arrangementet og der vil være Buffet fra kl. 18.00, dog max 300 billetter. Koncerten starter kl. 20.00 og slutter mellem 23.00-24.00. Der er stadig billetter at købe på www.billetten.dk samt ved henvendelse til mail jaq@pc.dk eller telefon 2965 6136. Koncertens hjemmeside er www.jaqrunrig.mono.net.

Publiceret 20 January 2011 19:12