Hvilken østjysk forening har været mulehår foran alle de øvrige, når det gælder om at få alle aldre til at dyrke idræt, spørger DGI Østjylland, der for femte gang har sat sig for at kåre

Hvilken østjysk forening har været mulehår foran alle de øvrige, når det gælder om at få alle aldre til at dyrke idræt, spørger DGI Østjylland, der for femte gang har sat sig for at kåre "Årets Forening".

Skal din forening kåres til årets bedste?

For femte gang skal der findes en særlig forening blandt DGI Østjyllands mange idrætsforeninger, der herefter kan smykke sig med den fine titel: ”Årets Forening”.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det er nu foreningslivet i Østjylland skal ruste sig til kampen om at blive "Årets Forening 2011".

DGI Østjylland søger efter kandidater prisen. Udover æren hører der 10.000 kroner med prisen, der gives for at belønne og påskønne det store frivillige arbejde, der udføres i den udvalgte lokalforening.

Næstformand i DGI Østjylland Lars Mandrup siger om prisen: ”DGI Østjylland kårer hvert år en forening som Årets Forening for at fremhæve den store betydning, som de mange frivillige foreninger har for at få flere til at være fysisk aktive og dyrke idræt. Året 2011 er desuden udnævnt til europæisk frivillighedsår, og DGI Østjylland vil derfor gerne sætte særlig fokus på de foreninger, der gør en ekstraordinær indsats for at fremme det frivillige arbejde.”

Titlen i 2010 gik til BMI - Beder Malling Idrætsforening. 

Frist for ansøgning: - Prisen til Årets Forening er på 10.000 kr. til fortsat styrkelse og udvikling af foreningen samt det frivillige arbejde. - Kåringen sker i forbindelse med DGI Østjyllands årsmøde, som er torsdag den 24. marts 2011 i DGI-huset i Aarhus. Ved valget af Årets Forening 2011 lægges der vægt på: - Foreningen har specielt fokus på at få markant flere til at være aktive med idræt og få flere til at dyrke idræt i foreningen. - Foreningen har i 2011 planlagt særlige initiativer for at styrke og udvikle de frivillige ledere, trænere og instruktører, og for at forbedre mulighederne for frivilligt arbejde. - Nytænkning og kreativitet står højt på foreningens dagsorden – her tænkes både i forhold til aktiviteter, faciliteter og organisation – for at fremme idræt, bevægelse og glæde. - Foreningen tager udfordringer op og tager et medansvar for udviklingen i lokalområdet – hvad enten det er en landsbyforening, en forstadsforening eller en storbyforening. - Indsend et indstillingsskema til DGI Østjylland, Ågade 97, 8370 Hadsten, eller pr. e-mail til oestjylland@dgi.dk, så DGI Østjylland har den senest onsdag 2. marts 2011. Mærk kuverten/e-mailen: ”Årets Forening 2011”. - Find indstillingsskema på www.dgi.dk/oestjylland

Publiceret 20 January 2011 08:46