Mathias i gang med at pudse briller hos Nyt Syn.

Mathias i gang med at pudse briller hos Nyt Syn.

Indsamlingen har allerede rundet 60.000 kr.

Eleverne fra Frijsenborg Efterskole har i alt indsamlet over 60.000 kr. i Danmarks Indsamlingen og er dermed tæt på at overgå sidste års flotte indsamlingsrekord i Hammel.

Af
Erling Baastrup

I forlængelse af husstandsindsamlingen i Hammel søndag 16. januar har eleverne fra Frijsenborg Efterskole doneret deres arbejdskraft for en dag til Danmarks Indsamlingen.
Onsdag 19. januar lykkedes det at finde et arbejde til alle efterskolens elever. Der var ikke arbejdspladser til alle i Hammel, men med god hjælp fra især forældre lykkedes at supplere med arbejdspladser i den øvrige del af Østjylland. I alt indsamlede eleverne 26.450 kr. Dette beløb sammen med resultatet fra husstandsindsamlingen på 27.057 kr. og mange sms-stemmer sniger det samlede beløb sig lige over de 60.000 kr.
Efterskolens indsamling i Hammel er en del af den TV transmitterede Danmarks Indsamling på DR 1 lørdag d. 29. januar.

Emil og Nikolaj gør rent i bogkasserne på Hammel Bibliotek.

Emil og Nikolaj gør rent i bogkasserne på Hammel Bibliotek.

Det kan nås endnu

Frijsenborg Efterskole samler penge ind helt frem til lørdag eftermiddag 29. januar, hvor det samlede beløb fra Hammel overdrages til Danmarks Indsamlingen. Derefter er det de 12 største hjælpeorganisationer i Danmark, som vil bruge pengene til projekter for børn og unge i Afrika.
Man kan hele tiden følge med i hvordan det går med indsamlingen i Hammel ved at gå ind på Frijsenborg Efterskoles hjemmeside: www.fus.dk . Indsamlingen fortsætter via sms-stemmer. Eleverne har til det formål lavet en indsamlingsvideo, hvor det specielle er at eleverne selv har lavet musik, tekst og indspillet både musik og film på skolen. Filmen kan også ses på skolens hjemmeside eller http://danmarksindsamling.efterskole.dk/?schoolId=48
Man kan støtte indsamlingen ved at stemme på filmen, send sms til 1212 med beskeden ”stem 27” eller ”stem 55”. Ved at stemme på filmen støtter man indsamlingen med 20 kr. pr. sms.

Publiceret 21 January 2011 11:00