Vridsløselilles fangekor er et fængslende Boyband. Fangerne har ikke valgt den letteste vej gennem livet, men man gik hjem med en fornemmelse af, at Louise Adrians arbejde med koret giver kormedlemmerne en ballast og glæde, som kan være søjler i deres liv fremover.

Vridsløselilles fangekor er et fængslende Boyband. Fangerne har ikke valgt den letteste vej gennem livet, men man gik hjem med en fornemmelse af, at Louise Adrians arbejde med koret giver kormedlemmerne en ballast og glæde, som kan være søjler i deres liv fremover.

Et fængslende Boyband

Af
Af Birgit Bach-Valeur

Borgerjournalist

”Det er ikke Guds bedste børn, I er kommet for at høre,” sagde korleder Louise Adrian, da Vridsløselilles fangekor lørdag aften gav koncert i Sporup Kirke. Koret består af sande mestre ud i at lave numre. For det første har de hver især ”lavet numre” takseret til fængselsdomme på minimum 10 år. For det andet har mændene lavet næsten alle numrene selv, som de sang til koncerten, og korlederen har lavet melodierne.

Gospel med plads i himlen

Teksterne beskriver oplevelser fangerne har haft i deres eget liv, fx svigt overfor deres familie i forbindelse med fængselsopholdet. Samtidigt er det meget smukke religiøse tekster, som omhandler de samme emner som man finder i Bibelen, for sangene handler om skyld, tro, fejltrin, had, håb, anger og tilgivelse. Det til trods for at kormedlemmerne ikke er særligt religiøse. Som Claus Christensen, der har været med i koret siden 2003, udtrykte det: ”Jeg har gået og sunget gospel til en Gud, som jeg dybest set ikke tror en skid på. Så kom jeg alligevel lidt i tvivl, og det kom jeg så til at skrive en sang om”. Derefter gav Claus den gas med solosang i ”Save a Place”, om hvordan han gerne vil have Gud til at reservere en plads til sig i himlen. Indtil Claus får brug for sin plads i himlen, var der nok flere, som gerne ville reservere en plads til ham på Blachmans X-factor hold, for han sang, så det gav kuldegysninger på den gode måde.

Et liv uden storebæltsbro

I mellem sangene gav fangerne et indblik i livet indenfor og udenfor murene. Et gennemgående tema var, at resocialiseringen var en stor udfordring fx pga. af stive offentlige systemer og den teknologiske udvikling. Det er simpelthen et andet samfund de kommer ud til, end det de forlod. Siden da er der kommet computere, mobiltelefoner, Google, ny infrastruktur mm. Fx havde Jørgen Erik Sørensen samme dag for første gang kørt over Storebæltsbroen, den var ikke var indviet, da han kom i fængsel. Læs flere af borgerjournalisternes indlæg her

Publiceret 31 January 2011 13:45