Hammel Frimærke- og Møntklub havde indbudt til byttedag den sidste søndag i januar på Inn Side i Hammel.

Hammel Frimærke- og Møntklub havde indbudt til byttedag den sidste søndag i januar på Inn Side i Hammel.

Frimærker byttede ejere i Inn Side

Af
Af Tony Bøgholm

borgerjournalist

Byttedag. Sådan kaldes en dag hvor frimærkesamlere og frimærkehandlere mødes, bytter og handler frimærker. Traditionen tro havde Hammel Frimærke- og Møntklub indbudt til byttedag den sidste søndag i januar på Inn Side i Hammel. Formanden for Hammel Frimærke- og Møntklub, Kurt Pedersen oplyste, at der var et pænt fremmøde med 35-40 samlere og frimærkehandlere. Der er mange forskellige måder at samle frimærker på, nogle samler postfriske mærker, hvilket vil sige mærker som er ubrugte og stadig med lim på bagsiden, nogle samler stemplede mærker, mendens andre igen samler på breve og postkort. Der blev også truffet en enkelt frimærkesamler, som samler såkaldt perfin frimærker, hvilket vil sige frimærker der er med huller i i forskellige mønstre eller et firmanavn i form af bogstaver og bomærker, hvilket mange firmaer gjorde for at imødegå de ansattes misbrug af frimærker. Sådanne perforeringer kendes helt op i firserne. Kurt Pedersen oplyste at klubben på nuværende tidspunkt tæller 19 medlemmer, og der er plads til nye medlemmer. Skulle nogen få lyst til at blive medlem kan de roligt rette henvendelse og Kurt Pedersen forsikrer de vil blive taget godt imod. Møntsamlere er naturligvis også velkomne.

Publiceret 04 February 2011 07:00