En ophævelse af skattestoppet fra 2001 vil betyde, at en villaejer i Syddjurs gennemsnitlig skal betale 372 kroner pr. måned, ifølge frisk undersøgelse.

En ophævelse af skattestoppet fra 2001 vil betyde, at en villaejer i Syddjurs gennemsnitlig skal betale 372 kroner pr. måned, ifølge frisk undersøgelse.

Villaejere i syd har intet at frygte

Det vil koste en villaejer i Syddjurs 372 kroner pr. måned, hvis skattestoppet bliver ophævet

Af
Af Lars Norman Thomsen

Mange økonomer er stemt for at hæve boligskatten, der har været låst fast som følge af VK-regeringens skattestop fra 2001.

Hvad det vil betyde for villaejerne i landets 98 kommuner har  boligmagasinet Bedre Hjem, der udgives af Bolius,  Boligejernes Videnscenter ApS, undersøgt.

For villaejere i Syddjurs vil der gennemsnitlig blive tale om en stigning i ejendomsværdiskatten på 4.467 kroner pr. år eller 372 kroner pr. måned.

Til sammenligning bliver stigningen i Favrskov på 5.318 kroner og i Skanderborg 6.585 kroner om året. Landsgennemsnittet lyder på 5.137 kroner svarende til 425 kroner pr. måned.


Norddjurs helt outstanding

Norddjurs er enestående i sammenligningen. En villaejer i Norddjurs vil slippe med blot at skulle betale 129 kroner mere om året, hvis politikerne på  Christiansborg efter næste folketingsvalg vælger at ophæve skattestoppet.

Norddjurs er endog den kommune i landet, hvor villaejerne slipper billigst af alle, hvis ejendomsværdiskatten stiger. Den har som følge af skattestoppet været låst fast siden 2001. Det betyder, at hovedparten af villaejerne til dato har betalt ejendomsværdiskat svarende til en procent af ejendomsværdien i 2001 med et tillæg på fem procent.

Sjællandske velhaverkommuner, hvor ejendompriserne er steget mest, topper naturligvis listen med Frederiksberg på førstepladsen.

Hvis skattestoppet ophæves, skal en villaejer her gennemsnitlig betale 45.582 kroner mere om året.

Publiceret 09 March 2011 13:50