Messe med Liv & Stil

Livsstilsmesse i Sløjfen med den længste æbleskræl, street fodbold og masser af andre ting

Der bliver noget for enhver smag, når der i denne weekend holdes Liv & Stil messe i Sløjfen, Hadsten.
Over 20 udstillere fra lokalområdet vil vise hvad du også kan få brug i hverdagen, mens blandt andet Margrethe fra "By på skrump" i Ebeltoft giver praktiske råd om at tabe sig.
Kurt fra TV2 Østjylland kommer forbi lørdag mellem 11.00 og 12.00, mens også borgmester Nils Borring kommer forbi og åbner messen.

Gæt kondital

Senere kan du gætte på borgmesterens kondital, mens der er musik ved pianist Knud Daugaard og mascotten Koalabjørnen underholder børnene.
Og så er der konkurrence om at kunne skrælle den ængste æbleskræl og tips om sund familiemad.
Messen har åben fra klokken 11.00 til17.00 både lørdag og søndag. 16.-17. april.
Også danseopvisning leveret af Ami Williamson og Linus Foged lørdag klokken 13.00,  Sasja Handberg og Glenn Rasmussen søndag klokken 13.00 og Tenna Bloch og Magnus Ginge lørdag klokken 15.00 bliver det til.

Kurt Leth kommer forbi Sløjfen på lørdag. Foto: Morten Rasmussen

Kurt Leth kommer forbi Sløjfen på lørdag. Foto: Morten Rasmussen

Publiceret 12 April 2011 06:00