Arkivfoto

Arkivfoto

To mænd varetægtsfængslet og kæmpe våbenlager beslaglagt

Østjyllands Politi var på våbenjagt i bandemiljøet tirsdag aften

To mænd på henholdsvis 17 og 23 år blev onsdag ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger. Det skete efter en større koordineret aktion, som Østjyllands Politi foretog tirsdag aften på flere forskellige adresser i Hadsten, Hinnerup og Skødstrup ved Aarhus.

I forbindelse med ransagningerne blev der beslaglagt 16 geværer, et oversavet jagtgevær og forskellige tyvekoster, der stammer fra en række indbrud, oplyser politiet. 

En 19-årig mand blev under aktionen sigtet for at have været i besiddelse af et våben.

Tirsdagens aktion var et led i Østjyllands politis strategi mod banderne, da det er politiets opfattelse at de fundne våben skulle distribueres videre til bandemiljøet.

Varetægtsfængslingerne blev ikke kæret. Østjyllands Politi ønsker ikke at komme med flere oplysninger i sagen i øjeblikket.

null

Publiceret 20 April 2011 08:24