Expedit A/S lukker ned i Ulstrup. Byrådet er enig om, at der skal gøres noget i Ulstrup i den forbindelse.

Expedit A/S lukker ned i Ulstrup. Byrådet er enig om, at der skal gøres noget i Ulstrup i den forbindelse.

Der skal ske noget i Ulstrup

Af
Erling Baastrup

På byrådsmødet lige før jul fremsatte Venstre i Favrskov Byråd et forslag om, at kommunen skal gå offensivt ind i Ulstrup i forbindelse med, at Expedit vil lukke sine aktiviteter i Ulstrup ned.
I det forslag indgik, at der skulle bevilges 200.000 kr. til at lave en udviklingsplan for området.

På byrådsmødet stemte et flertal for, at sagen skulle til økonomiudvalget.
Det har det så været nu, og der var fuld enighed om, at der skal laves noget i Ulstrup.

Tid og penge i marts

Økonomiudvalget besluttede, at der nu skal laves en tids- og procesplan, som forelægges sammen med forslag til økonomisk ramme for eventuel ekstern bistand til udarbejdelse af en udviklingsplan.
Disse ting skal til økonomiudvalgets godkendelse i marts

Publiceret 25 January 2013 10:00