Sundhedscentret virker lyst og lækkert indendørs. Det får desuden kulturhuset og Multihallen til at hænge godt sammen.
Det vil blive et sted, der summer af aktivitet.

Sundhedscentret virker lyst og lækkert indendørs. Det får desuden kulturhuset og Multihallen til at hænge godt sammen. Det vil blive et sted, der summer af aktivitet.

Sundhedscenter indvies i InSide

Favrskov får nu sit andet sundhedscenter. Det første ligger i Hadsten. Det nye i Hammel.

Af
Erling Baastrup

Lørdag 23.februar åbner "Favrskov Sundhedscenter, Hammel".
Det nye sundhedscenter ligger i Kulturhuset Inside, som nu bliver et samlet center for kultur, service og sundhed.

Dans og genoptræning

Fremover vil man kunne låne bøger, danse, se på kunst, høre foredrag samme sted, som man kan gå på sundhedskursus, til forældrecafé eller til genoptræning.

"Det bliver en moderne og levende form for forsamlingshus," siger direktør for Social og Sundhed, Kate Bøgh, om det nye center. Hun fortsætter:
"Kultur og sundhed smelter sammen. Det giver mange spændende muligheder. Foreninger kan for eksempel komme og lave sund mad, eller man kan kombinere et besøg i sundhedsklinikken med et besøg i biblioteket."

Ud over at der er blevet bygget nye lokaler som tilbygning til InSide, er Multihallen blevet renoveret. Nu kan den bruges til alt fra koncerter, teater, foredrag og udstillinger til træning og zumba.

Nyt indgangsparti med automatiske døre.

Nyt indgangsparti med automatiske døre.

Indvielse for alle

Sundhedscenteret bliver officielt åbnet lørdag 23. februar kl.10 af borgmester Nils Borring, og alle borgere er velkomne.
I løbet af dagen vil der være forskellige kultur- og sundhedsaktiviteter i centeret, som man kan deltage i eller kigge på.
Det detaljerede program for den festlige dag bliver offentliggjort senere.

Direktør for social og sundhed Kate Bøgh.

Direktør for social og sundhed Kate Bøgh.

Sundhedsprisen bliver uddelt

I forbindelse med åbningen vil det også blive offentliggjort, hvilken arbejdsplads, der får Favrskov Kommunes sundhedspris for sit arbejde i 2012 med at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
 

Sundhedscentret set fra sydsiden.

Sundhedscentret set fra sydsiden.

For to måneder siden så det således ud.

For to måneder siden så det således ud.

Spænder vidt

 Det nye sundhedscenter vil blandt andet rumme:
*Genoptræning
*Sundhedsklinik
*Dagcenter
*Konsultationer for jordmødre, sundhedsplejersker m.m.
*Forældrecaféer for småbørnsfamilier
*Sundhedskurser
*Frivillige aktiviteter

Et kig mod vest langs nybygningen.

Et kig mod vest langs nybygningen.

Publiceret 28 January 2013 07:00