TV:

J-dag på Hinnerup Kro – for sidste gang

Af
Af Michael Wulff

Det handlede om julebryggens ankomst, den med sne på etiketten.
Men det kom også til at handle om så meget andet, da Hinnerup Kro fredag eftermiddag blev besat af en større flok unge, gamle kammerater, som gennem de sidste syv år trofast er mødt op for at fejre J-dag - i år den sidste.
”Ja, kroen lukker jo til nytår, så må vi finde et nyt sted at samles. Måske bliver det smugkro i en garage,” grinede tovholder Mathias Brun-Rasmussen.
”Nå, nu kommer der nogle flere af vores kammerater,” sagde han og gjorde klar til dagens tale.
Læs også: Gamle Ole lukkede ned
”Den har min spindoktor Jesper skrevet over  et par øl i går. Han sidder derovre.”
Emil 'Dublé' var også med.
”Jeg kom sidste år til at bede om en snaps mere. Det skulle jeg ikke have gjort. Nu får jeg altid to snapse og hedder 'Dublé'."

Gamle skole- og studiekammerater har de sidste syv-otte år samledes i denne salon på Hinnerup Kro på J-dag, første fredag i november. FavrskovPosten fik lov at kigge med.

Gamle skole- og studiekammerater har de sidste syv-otte år samledes i denne salon på Hinnerup Kro på J-dag, første fredag i november. FavrskovPosten fik lov at kigge med.

Billardsalonen

I krostuens bar stod krofatter og nød synet af de unge, som holdt traditionerne i hævd en sidste gang.
”Kom lige med ind her i billardsalonen. Så skal du se alle vores udklip på væggene.”
Niels Erik ”Service” Pedersen har været med siden Bykroen i Hinnerup i 1976. Nu er det slut.
”Ja, til nytår, måske, men kommunen ved vidst ikke helt, hvad den vil med ejendommen. Så vi får måske et par måneder mere.”
Og tilnavnet 'Service'?
"Det fik jeg, fordi jeg altid havde reservedele med, når vi var på tur. Først på motorcyklen og siden i bagagerummet på den lille bil."

Krofatter Niels Erik Pedersen - 'de kalder mig Service' - demonstrerede, at billardkøen stadig kan ramme præcist.

Krofatter Niels Erik Pedersen - 'de kalder mig Service' - demonstrerede, at billardkøen stadig kan ramme præcist.

Hinnerup Kro lukker til nytår. Hermed slutter en epoke gennem 40 år, som blandt andet har budt på fast bankospil. Det blev indstillet i januar 2014.

Hinnerup Kro lukker til nytår. Hermed slutter en epoke gennem 40 år, som blandt andet har budt på fast bankospil. Det blev indstillet i januar 2014.

TV: J-dag (for sidste gang) på Hinnerup Kro ... / Michael Wulff, journalist

Opslået af FavrskovPosten på%26nbsp;6. november 2015

Publiceret 07 November 2015 07:00