Landejendommen stod ikke til at redde, fortæller indsatsleder Niels Henrik Nielsen fra Brand & Redning

Landejendommen stod ikke til at redde, fortæller indsatsleder Niels Henrik Nielsen fra Brand & Redning

Landejendom nedbrændte totalt

Ejer stod tilbage kun med det tøj han havde på. Tolænget ejendom nord for Ulstrup by brændte ned i nat

En landejendom udbrændte totalt natten til fredag. Opkaldet til Brand & Redning i Randers kom klokken 01.15 og da slukningstoget i Langå dukkede op, var ejendommen, der ligger mellem jernbanen og Gudenåen, nord for Ulstrup, overtændt.
"Det var umuligt at få slukket branden, da vi ankom var der ild i taget i den ene længe, fortæller indsatsleder Niels Henrik Nielsen, fra Brand & Redning. Det var en nabo der havde set flammerne på taget og ringede 112.
Heldigvis var ejeren ikke hjemme, da han havde sovet et andet sted, så der var ingen mennesker i bygningen. Han dukkede op og kunne betragte resterne af sit sodsværtede hjem.
"Nu har forsikringen taget over og vil tage sig af manden, han havde kun det tøj tilbage som han gik og stod i," fortæller indsatslederen.
Man ved endnu ikke hvad der var årsag til branden, men det vil politiets teknikere nu kigge nærmere på.
Brandfolkene forlod først brandtomten her klokken 6.45 fredag morgen.

null

Publiceret 15 January 2016 12:00