Favrskov Kommune har 26. juni 2012 vedtaget, at kommunen påtænker at beslutte, at nedlægge en stor del kommuneveje og i stedet lade disse overgå til at være private fællesveje, en såkaldt nedklassificering der alene er et kommunalt anliggende .
I december 2010 vedtog Folketinget en ændring i reglerne således, at det nu ikke er muligt for kommunerne at bestemme, at vejene skal nedklassificeres straks i forlængelse af kommunens beslutning, ligesom reglerne pålægger kommunen at overdrage vejene i en vis stand.
Processen og kommunens pligter ved nedklassificering til privat fællesvej
Når en kommune beslutter, at en offentlig vej påtænkes at skulle overgå til at være en privat fællesvej, offentliggøres den påtænkte beslutning i dagspressen, mens ejere og brugere af berørte ejendomme skal underrettes særskilt beslutningen. Den endelige afgørelse om at nedklassificere vejen til en privat fællesvej, kan tidligst træffes 4 år efter offentliggørelsen af den påtænkte beslutning.Inden kommunen kan træffe den endelige beslutning om nedklassificering, skal kommunen udarbejde en tilstandsrapport til dokumentation af, at vejen er i "god og forsvarlig stand".
Tilstandsrapporten bygger på en konkret vurdering af vejens stand og de enkelte vejbestanddeles forventede restlevetid sammenholdt med den forventede fremtidige færdsel på vejen. For at en vej kan karakteriseres som værende i god og forsvarlig stand, kræves det, at vejbestanddele, herunder vejkasse, belægning og slidlag, mv. har en restlevetid på mindst 25 %, samt at vejen desuden er forsynet med et tilstrækkeligt afvandingssystem i forhold til normale nedbørsmængder.
Kommunen offentliggør udkastet til tilstandsrapporten og sender den i høring direkte til ejere og brugere af ejendomme, som berøres af kommunens beslutning, hvorefter der gives en frist på 12 uger til at komme med indsigelser mod rapporten. Efter udløb af høringsfristen gøres tilstandsrapporten endelig og offentliggøres på samme måde som udkastet og med oplysninger om klageadgang.
Den endelige tilstandsrapport skal indeholde en beskrivelse af modtagne indsigelser, herunder en beskrivelse af, om disse indsigelser har givet kommunen anledning til at udføre arbejder på vejen, samt et svar på indsigelser, som ikke har givet anledning til af udføre arbejder. Der kan ikke træffe endelig beslutning om nedklassificering vejen før klagefristen på 4 uger, er udløbet.
Klager over tilstandsrapporter afgøres af Vejdirektoratet og i sidste ende domstolene. Klager til vejdirektoratet er pålagt et klagegebyr, som tilbagebetales, hvis direktoratet giver klageren medhold. Det er en betingelse, at klageadgangen er udnyttet, inden sagen fortsætter hos domstolene. Øvrige klager kan også ske til Vejdirektoratet, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål, og kommunens skøn i forbindelse med anvendelse af reglerne, kan derfor ikke påklages. Domstolene prøver hele sagen, også kommunens skøn.
Der ydes ikke erstatning ud over lovens bestemmelser om vejens stand i forbindelse med en nedklassificering til privat fællesvej - heller ikke selvom dette sker i forbindelse med en ekspropriation. Hvis nedklassificeringen af vejen kræver ændring i ejendomsretlige eller matrikulære forhold, påhviler det dog kommunen at drage omsorg for disse ændringer og afholde omkostninger forbundet herved.
Pligt til vedligehold mv. af private fællesveje
Det følger af privatvejloven, at det er kommunen som vejmyndighed, der har det offentlige ansvar for, at de forpligtelser som følger af loven, herunder forpligtelser om vedligeholdelse og istandsættelse af vejene, overholdes. Det er også kommunen, og i visse tilfælde politiet, som skal godkende ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, som eksempelvis ønskes med henblik på at regulere færdslen.
Det påhviler de grundejere, hvis ejendomme grænser op til private fællesveje, at holde vejene i en - under hensyn til arten og omfanget af færdslen på vejene - god og forsvarlig stand, og at sikre, at vejene er forsynet med et forsvarligt vandafløb. Herudover er der bl.a. pligt til at holde vejene ryddet og rene.
Det er kommunen, der bestemmer, i hvilket omfang, og på hvilken måde, de private fællesveje skal vedligeholdes mv., og kommunen kan, hvis en vej ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt, bestemme, at vejen skal istandsættes, så vejen bringes i overensstemmelse med kommunens ønsker og krav.
Hvis en grundejer oplyser kommunen om, at en privat fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Kommunen kan dog til enhver tid tage stilling til spørgsmålet af egen drift.
Kommunen vil i dette tilfælde udstede et påbud til grundejerne om at istandsætte vejen, men inden da, afholder kommunen et vejsyn eller møde, hvor fremmødte får mulighed for at udtale sig om sagen. Kommunen laver herefter et notat for så vidt angår de forhold, som har betydning for kommunens afgørelse, og som ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Kommunen skal desuden over for de fremmødte redegøre for den påtænkte beslutning og fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og forslag hertil. Alternativt kan processen ske ved en skriftlig høringsprocedure, hvor fristen for indsigelser og forslag til kommunens påtænkte beslutning, er den samme.
Om vejens beskaffenhed
Hvis istandsættelsen har en sådan karakter eller et sådant omfang, at det ikke kan anses for hensigtsmæssigt at lade grundejerne udføre arbejdet som enkeltstående arbejder, kan kommunen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde.
Kommunen kan desuden bestemme, at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes som ét samlet arbejde og efter omstændigheder i samlede etaper. I sådant tilfælde sørger kommunen for udførslen af arbejdet for grundejernes regning.
Såfremt et arbejde, som er påbudt af kommunen ikke udføres tids nok, eller på en efter kom-munens skøn tilfredsstillende måde, kan kommunen foranledige, at arbejdet i stedet udføres af kommunen for de forpligtede grundejeres regning. Hvis færdselsmæssige hensyn tilsiger, at arbejdet skal udføres, har kommunen pligt til at lade arbejde udføre. Kommunen er forpligtet til at lade arbejdet uføre billigst muligt og kan afkræves dokumentation herfor, eksempelvis i form af tilbud mv.
Omkostningerne i forbindelse med påbudte arbejder fordeles ud fra grundejernes aftale herom, eksempelvis en grundejerforening eller vejlaugs vedtægter, men såfremt en sådan aftale ikke findes, eller grundejerne ikke kan blive enige, fordeles omkostningerne af kommunen. Fordelingen vil i dette tilfælde typisk ske ved anvendelse af reglerne i lovens § 51, hvor der tages hensyn til de enkelte grundes facader mod vejen, grundarealet og grundens anvendelse.
Hvis kommunen af hensyn til den almene færdsel kræver en privat fællesvej istandsat i en højere standard end den hidtidige, eksempelvis ved krav om udvidelse af vejarealet, nyt udstyr eller lignende egentlige forbedringer i forhold til den oprindelige forudsatte stand, afholder kommunen omkostningerne hertil. Det efterfølgende vedligehold mv. påhviler grundejerne.
Opgravning i forbindelse med nedlægning af kabler eller lignende på private fællesveje, kan kun ske med kommunens godkendelse, og det er en betingelser for denne godkendelse, at den betinges af, at ejeren af kabler mv. yder erstatning for skader og reetablere vejarealet.
Kommunens påbud og afgørelser i henhold til loven, kan inden 4 uger påklages til vejdirektoratet, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål, og kommunens skøn over eksempelvis fordelingen af udgifter til istandsættelse mellem grundejerne, kan derfor ikke påklages. Det er en betingelse, at klageadgangen er udnyttet, inden kommunens afgørelse indbringes for domstolene, som prøver hele sagen – også kommunens skøn.
Fælles front og bistand
Det er en stor omvæltning for de fleste grundejere pludselig at stå med en vej, som ejerne nu selv skal vedligeholde mv.
Det er derfor næsten altid en god ide, at organisere de nye pligter i forbindelse med en privat fællesvej gennem en grundejerforening, vejlaug eller lignende. Foreningen eller vejlauget kan omfatte flere sammenhængende fællesveje og denne løsning er typisk også den billigste for grundejerne, da vedligeholdelsesopgaverne så kan udbydes samlet.
Oprettelse af en forening eller vejlaug sker ved en stiftende generalforsamling, hvor foreningen eller laugets vedtægter vedtages. Foreningen eller vejlauget har ingen kompetencer overfor grundejere som ikke er medlem, med mindre der er en medlemspligt i eksempelvis lokalplanen for området. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt deltager i stiftelsen og nye medlemmer, skal godkende vedtægterne ved indmeldelse.
I forbindelse med processen, hvor kommunen overdrager vejen, kan det ligeledes være svært at vurdere, om kommunen nu overholder sine pligter, eksempelvis om vejens stand er i over-ensstemmelsen med lovens krav. Det vil derfor også her være en god ide, at danne en fælles front overfor kommunen frem for at skulle tage en eventuel tvist om vejens stand med kommunen som enkelt borger. Det vil desuden ofte være nødvendigt at allierede sig med sagkyndig bistand til ejernes juridiske og tekniske vurdering de mange spørgsmål, som opstår i forbindelse med denne proces.
Omkostninger til sagkyndig bistand ved klager i forbindelse med kommunens afgørelser om nedklassificering til private fællesveje, vil i det tilfælde, at klageinstansen vurderer, at bistand er nødvendig for, at de klageberettigede kan varetage sine interesser, blive afholdt af kommunen.
Følg os
Lokalavisen Favrskov
Håndværkerguide
Velkommen til Favrskov
Seniorliv
