Formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Hans Dahlgaard, overrækker Thorsø-Rosen til butiksleder Nancy Bertelsen og Bente Henriksen.

Formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Hans Dahlgaard, overrækker Thorsø-Rosen til butiksleder Nancy Bertelsen og Bente Henriksen.

Thorsø-Rosen til Røde Kors-butikken

Af
Erling Baastrup

For 16. gang blev Thorsø-Rosen overrakt ved generalforsamlingen i Thorsø Håndværker- og Borgerforening.
Denne gang gik rosen blandt flere gode og relevante forslag til Røde Kors' butik i det tidligere bibliotek i Torvehuset.
"Bestyrelsen for Røde Kors i Hvorslev og alle medarbejderne med Nancy Bertelsen i spidsen har gjort en kæmpeindsats for at indrette den nye butik i Torvehuset.
Resultatet er blevet en indbydende butik, hvor varerne kan præsenteres på en måde, der frister kunderne. Resultatet har da også allerede vist sig med øget omsætning og overskud til Røde Kors, sagde formanden for Borgerforeningen," Hans Dahlgaard, da han overrakte Thorsø-Rosen, der består af en buket røde roser, en kæmpecheck på 1000 kr. og et indrammet diplom, til butikkens leder, Nancy Bertelsen, og butiksbestyrelsen.

Publiceret 20 March 2016 15:00