TV:

Prinsesser for en dag indtog Clausholm Slot

Fotograf Pernille Bering lavede en auktion til fordel for Børnecancerfonden

Af
Af Michael Wulff

"Byd og vind et fotoshoot som prinsesse på et rigtigt slot og i en hestetrukken karet."
Sådan stod der på fotograf Pernille Berings facebook for nogen tid siden.
Flere bød blandt andre Mette Eriksen fra Brande. Hun er mor til tre, hvoraf den yngste Mille er syv år gammel.
"Jeg har aldrig rigtig fået de fine billeder af ungerne, så nu var det sidste chance," sagde Mette Eriksen, der sammen med Milles mormor Bodil Kirkegaard, som bor på Ulstrup-egnen, tog turen til Clausholm Slot.

Her ventede stylist og make-up artisten Helle Wedderkopp og Marion Krobath Olesen, som kom med de helt store rober fra sit firma Akrobath.dk.
Ind gennem porten svingede en prægtig glas-landauer trukket af hestene Walter og Carlo.
"Det er sådan en karet, som Dronningen kører i," sagde Niels Jørgen Ramsdal fra Stald Ramsdal oppe fra bukken.
Han og hjælperen Jan deltog også i arrangementet uden beregning, så alle pengene - 7.000 kroner - kunne gå ubeskåret til Børnecancerfonden.
Pernille Bering, Randers, fotograferede. Hun stiger senere på sommeren på cyklen for at køre til Paris med Team Rynkeby Østjylland, som netop samler ind til børn med kræft. 

Syv-årige Mille fra Brande fulgtes med sin mor og mormor til Clausholm Slot, hvor hun fik lagt ansigtet i de rette farver af stylist Helle Wedderkopp. Marion Krobath Olesen fra Akrobath.dk, kom med de fornemme kjoler.
Fotos: Michael Wulff

Syv-årige Mille fra Brande fulgtes med sin mor og mormor til Clausholm Slot, hvor hun fik lagt ansigtet i de rette farver af stylist Helle Wedderkopp. Marion Krobath Olesen fra Akrobath.dk, kom med de fornemme kjoler. Fotos: Michael Wulff

Omklædning og forvandling til prinsesser foregik i ’vinterstuen.’ Slotssekretær Birgitte Buchsti fortalte, at stuen fik sit navn, fordi den tidligere var det eneste rum, som var opvarmet på den kolde årstid.

“Min kæreste opfordrede mig til at deltage i facebook-auktionen,” sagde Michaela Lønquist fra Horsens. Hun er til daglig i færd med at uddanne sig til sosu-assistent, men tog en fridag for at prøve livet som prinsesse.

Mille er vant til heste, fortalte hendes mor Mette Eriksen. Derfor måtte Mille lige have en ekstra tur, med Niels Jørgen Ramsdal fra Stald Ramsdal ved Hammershøj. Prinsessehåret holdt dog ved.

Mille er vant til heste, fortalte hendes mor Mette Eriksen. Derfor måtte Mille lige have en ekstra tur, med Niels Jørgen Ramsdal fra Stald Ramsdal ved Hammershøj. Prinsessehåret holdt dog ved.

Fornemme omgivelser til de helt store rober. Her fotograferer Pernille Bering den 21-årige Michaela Lønquist, der fik stor ros for sit udtryk som model.

Fornemme omgivelser til de helt store rober. Her fotograferer Pernille Bering den 21-årige Michaela Lønquist, der fik stor ros for sit udtryk som model.

Publiceret 14 June 2016 07:00