Hovedformand Mogens Lyngby blev tilkaldt af borgmester Nils Borring, der fik hjælp til at klippe snoren til kunstgræsbanen. Fodboldformand Jesper Balker kom to gange til at kalde Nils Borring for Mogens, da han skulle lægge an til klipningen af snoren. Derfor må det jo være to gange 'Mogens' der klipper snoren.

FOTOS:

Kunstgræs med forsoning

Pæn snak om samarbejde under indvielsen af kunstgræsbane. Der var dog torne.

“Nu ser vi fremad. Jeg er sådan indrettet at jeg bander og svovler, når jeg er på banen. Men når kampen er stoppet, så taler vi pænt til hinanden igen.”
Sådan lyder det fra formand for HGF, Mogens Lyngby efter lørdagens indvielse af Hammels kunstgræsbane.
Det handler om frivilliges kamp for banen i 6 år og ifølge dem en masse administrativt arbejde og ekstra forhindringer.
Men nu står den klar og spillerne glæder sig til at få plastic under støvlerne.
Under talerne leveret af fodboldformand i HGF, Jesper Balker, HGF's hovedformand Mogens Lyngby, Kultur- og fritidsudvalgsformand Anders Nørgaard (S) og borgmester Nils Borring (S) blev der antydet en del om den kamp der er foregået mellem linjerne. Og der var både roser og lidt torne. Men tonen var sober.

Røget gris og fred

“Tak til modstanderne. Næste gang, spiller vi langs jorden,” lød det fra Mogens Lyngby, mens Jesper Balker supplerede:
“Det har været en lang kamp. Undervejs har vi slidt en direktør for Teknik og Kultur op. Vi har røget en halv gris. Den vil vi gerne servere og slutte fred med alle,” lød det til de fremmødte, der talte både HGF'ere, politikere, embedsfolk og repræsentanter for andre idrætsklubber i Favrskov.
Borgmester Borring supplerede med at nævne at det havde været en hård kamp og ikke mindst fra den nu afdøde Per Hausmann.
“Han gik lige til stregen i bestræbelserne for at skaffe en kunstgræsbane til Hammel,” lød det ærligt fra Nils Borring der selv blødte lidt ud og fik hjælp fra formanden for Kultur- og fritidsudvalget til den del af missionen.
“Nu har Hammel fået endnu bedre muligheder for idrætslivet, for at komme ud at røre sig. Og det er jeg stor tilhænger af,” lød det fra Anders Nørgaard (S).

Kasper 12 år, Jakob 8 år og Rene Adamsen glædede sig til at få brugt den nye bane. “Ungerne har købt hver deres andel i banen og de glæder sig helt vildt til at spille på den,” afslørede farmand Rene. Foto Kian Johansen

De frivillige fra Hammel GF ses til venstre for de velklædte ben fra Kultur- og fritidsudvalgets formand, Anders Nørgaard (S). Foto Kian Johansen

De frivillige fra Hammel GF ses til venstre for de velklædte ben fra Kultur- og fritidsudvalgets formand, Anders Nørgaard (S). Foto Kian Johansen

Publiceret 13 August 2016 21:00