Der kan købes vin aftenen igennem.

Der kan købes vin aftenen igennem.

Sjov i hallen:

Girls Night i Hammel står og tripper på trapperne

På torsdag 6. oktober serveres igen i år en spændende event for tøserne.

Af
Erling Baastrup

Girls Night 6. oktober er med hygge, præmier, mad, vin og modeshow.
Billetter sælges hos Matas for 100 kroner, hvis da ikke alle 500 er udsolgt. Selve Girls Night foregår i den store Arena i Hammel Idrætscenter. Dørene åbnes kl. 18.30.
I billetten er der oste- og pølsebord og et glas vin. Det leveres af Hammel Slagteren på Østergade. Man får også et flot magasin.

Derefter går aftenen for alvor i gang med en sand gaveregn. Hvert kvarter udtrækkes gaver på billetnummeret.
Det kulminerer til slut med gavekort til Hammel Handel. Der kan vindes 1.500, 1.000 eller 500 kroner. Men det er en betingelse, at man er til stede, når lodtrækningen finder sted.

Modeshow kommer i to gange, hver med sine bud på, hvad vi skal lægge mærke til inden for tøj og fodtøj, men også for eksempel briller, frisurer og smykker er værd at holde øje med.

”Vi er nu oppe på 40 stande,” fortalte Allan Bo Andresen, da vi snakkede med ham her tirsdag i denne uge.
Han bliver også denne gang aftenens konferencier. Og han lover, at DJ's vil sørge for stille musik under hele aftenen. På nær under modeopvisningerne. Her bliver der knald på.

Publiceret 01 October 2016 11:15