Stefan Granholm bidrog til stemmingen i Hadsten Hallen med sit jakkesæt á la Jacob Haugaard. Foto Kian Johansen

Stefan Granholm bidrog til stemmingen i Hadsten Hallen med sit jakkesæt á la Jacob Haugaard. Foto Kian Johansen

Hadsten Messe:

Spraglet jakkesæt og femkrone-stabling

Velbesøgt messe i Hadsten med sjove gimmicks

Både gæster udstillere og arrangører virkede godt tilfredse med de godt 100 stande under søndagens Hadsten Messe. Der var også kælet for oplevelsen i standene. Hos King Frisør kunne du for eksempel få en klipning. 
Især Stefan Granholm fra Hadsten Computer lyste op med sit spraglede jakkesæt. Det samme gjorde primus motor, Per Rasmussen fra HSK.
“Vi er tilfredse. Der har været masser af besøgende i løbet af hele dagen. Jeg forventer det er samme antal som sidste år,” lød det.
Hos Frisør King kunne du få en klipning og Sparekassen Kronjylland lokkede med en femkroners konkurrence. Altså i at stable mønterne.
Også Karin Andersen fra Hadsten Taxi fik sig en god snak med masser af gæsterne fra Hadsten-området.  
Hun har også lige etableret sig i Hammel med Hammel Taxa og kunne fortælle, at hun var godt i gang med at fortælle kunderne, at man nu også kunne få en taxi i Hammel-området igen, efter at Favrskov Taxi, nok bedre kendt som Hammel Taxi stoppede lige efter sommerferien.
"Jeg syntes kunderne har taget godt imod i Hammel," smilede hun, inden hun kunne byde en messegæst en kop kaffe og en snak.
Snak var der også på de politiske stande. Både Socialdemokraterne, Enhedslisten og Venstre bød på noget godt til ganen og poltik til øregangene.
Det virkede til, at Venstres stand var mest besøgt i den sammenhæng. Om det var blå slush-ice eller det faktum, at både borgmesterkandidat Flemming Nørgaard og den netop var Favrskov i Venstres nyvalgte kandidat til folketinget, Anders G. Christensen stod der, er lidt uvis.
Ellers var der både køkken, lædertasker og tandpleje på standene.
"Jeg syntes vi har fået varieret standene meget bedre end sidste år og jeg tror da også vi tager en messe igen til næste år. Men det kigger vi lige på," kunne Per Rasmussen fortælle, inden turen gik rundt til standene igen.
Han bærer faktisk også rundt på lidt af en personlig sejr. For gennem et års tid har han faktisk tabt næsten 40 kilo. En personlig træner, masser af sund kost og motion fik rettet op på det. Men ikke mindst rygstødet til at komme i gang med det sunde liv Og fortsætte det.
"Nogle mennesker undgår mig faktisk. De tror jeg er syg," fortalte Per Rasmussen. "Jeg dyrker fitness og løber ti kilometer tre gange om ugen. Det stopper jeg ikke med. Det er så godt. Jeg kan klare trapper og meget mere i hverdagen," betroede han borgmester Nils Borring, der også lige fik spurgt til Per Rasmussens velbefindende.

Hos Sparekassen Kronjylland var hittet at stable femkroner. Foto Kian Johansen

Hos Sparekassen Kronjylland var hittet at stable femkroner. Foto Kian Johansen

Publiceret 30 October 2016 16:45