TV:

175 år: Amir, Robotten Roberta og alle de andre

Hammel Apotek startede som grevens ide. I 175 år har apotekere nytænkt i Hammel. Det nyeste er en robot, der giver tid til kunderne

Armen suser næsten lydløst hen, snupper en æske med medicin og dumper den ned i sprækken.
På den anden side samler farmaceut Panthea Barami æsken op. Inden da, er kunden færdig med betaling og har fået at vide hvilken dosis hun skal bruge.
Roberta hjælper hver dag Frijsenborg Apoteks ansatte og kunderne med at finde den rette medicin. Imens er der tid til kunderne.
Før blev der brugt tid på at hente æskerne i den store rondel, mens kunderne ventede.

Grevens værk

Sådan har der altid været fremdrift på Frijsenborg Apotek, der begyndte som greven af Frijsenborgs værk tilbage i 1842. Han lod en firelænget gård bygge på Hammel Mark til den daværende apoteker, men rykkede apoteket ind på Gl. Randersvej i 1891, da skovriderboligen brændte ned. Så skulle han bruge gården med de fire skorstene til skovriderbolig,
På hjørnet af Gl. Randersvej lå apoteket i 102 år, inden Amir Lavasanis forgænger, Tove Lunøe rykkede den til Østergade, tilbage i 1993.

Robertas job. To robotarme finder medicinkasserne på hylderne i et lille lagerrum. Kort efter dumper det ned til farmaceuterne og dig. Foto: Kian Johansen

Robertas job. To robotarme finder medicinkasserne på hylderne i et lille lagerrum. Kort efter dumper det ned til farmaceuterne og dig. Foto: Kian Johansen

Fornyelse for tre millioner

Amir Lavasani er oprindelig fra Iran, men kom til Esbjerg i 1990, da hans familie var politiske flygtninge. Han har været med til at etablere flere apoteker, blandt andet i Københavns Lufthavn, hvor robotterne også hjælper til.
Han overtog apoteket efter Tove Lunøe i juni sidste år og har siden da investeret en del penge på apotekets indretning og robotten Roberta.
Der er blevet lysnet op i de 130 kvadratmeter butikslokaler, der nu er større og mere indbydende. Al inventar er skiftet, så det er parat til fremtidens krav.
“Omlægningen giver ikke færre personaletimer, men tid til kunderne,” forsikrer Amir Lavasani.
“På den her måde, får vi mere fokus på kunden. Robotten frigiver tid til andre opgaver. Det er spild af tid, at højt uddannet personale bruger tid på at løbe efter medicin til kunden. Nu kommer medicinen til os.”

Publiceret 02 April 2017 11:00