Længere oppe ad Voldbyvej finder du et fodgængerfelt, alligevel vælger de fleste at krydse vejen længere nede. Gartneren fra HedeDanmark så ikke mange der brugte fodgængerfeltet, da hun fjernede ukrudt ved Voldbyvej. Foto: Kian Johansen

Længere oppe ad Voldbyvej finder du et fodgængerfelt, alligevel vælger de fleste at krydse vejen længere nede. Gartneren fra HedeDanmark så ikke mange der brugte fodgængerfeltet, da hun fjernede ukrudt ved Voldbyvej. Foto: Kian Johansen

Undren:

Går du også i fodgængerfelter, der ikke er der?

Hvorfor går vi over vejen fem meter fra et fodgængerfelt? Og hvorfor bruger vi stadig et udvisket fodgængerfelt?

Hvordan kan det være, at vi overser et fodgængerfelt og krydser vejen fem meter længere henne. Og hvordan kan det være, at et fodgængerfelt, der ikke har været malet op i mindst ti år, stadig bruges til at komme over vejen?
Og hvorfor har dem, der planlægger trafikken, ikke gennemskuet menneskers dovne natur og de naturlige stier vi træder?

FavrskovPosten vil gerne sætte fokus på de steder i trafikken, som vi kan gøre bedre. 
E-mail ifavrskov@lokalavisen.dk Skriv, hvad der undrer dig og send gerne billeder med.

Hvorfor ikke på stien

Det har længe undret mig, at en del mennesker ved Hammel Neurocenter krydser Voldbyvej få meter fra en tydelig skiltet fodgængerovergang. De har tydeligvis gået på et stykke asfaltvej, der mest er beregnet til biler. Og bilerne bruger vejen som ind-og udkørsel til Hammel Neurocenter. En snoet sti med trapper fra hovedindgangen leder folk ned til fodgængerfeltet, men den vej vælger de færreste.
For to år siden rev kommunen en ældre bygning ned og byggede parkeringspladser lige over for, uden at der kom en anden løsning dengang.

Et udvisket fodgængerfelt på Torvegade bliver stadig brugt. Selvom stregerne ikke har været tegnet op i mindst 10 år. Foto: Kian Johansen

Et udvisket fodgængerfelt på Torvegade bliver stadig brugt. Selvom stregerne ikke har været tegnet op i mindst 10 år. Foto: Kian Johansen

Udvisket fodgængerfelt

På Torvegade, der munder ud i Godthåbsvej ved SuperBrugsen, finder du et næsten udvisket fodgængerfelt. Sådan har det set ud i mindst 10 år. En del gående krydser Torvegade tilfældige steder, men jeg har bidt mærke i, at lige så mange bruger det udviskede fodgængerfelt.
Hvorfor?
LÆS: "Vi kan ikke undgå, at folk skærer hjørner"

“Vi tager den hurtigste vej mellem A og B,” fortæller professor Ole B. Jensen, der blandt andet forsker i fysisk planlægning og Urban Design.

“Vi tager den hurtigste vej mellem A og B,” fortæller professor Ole B. Jensen, der blandt andet forsker i fysisk planlægning og Urban Design.

Vi elsker systemer

“Vi har det godt med systemer, når vi færdes rundt, så vi ved, hvad det gælder. Men udviskes meningen, så overholder vi ikke altid det, der var intentionen,” forklarer Ole B. Jensen, der er professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, han forsker blandt andet i Urban Design og Fysisk Planlægning.
“Vi opfatter byrum på bestemte måder. For eksempel vil de fleste sidde med ryggen opad en mur, og vores øjne bevæger sig oftest i et begrænset synsfelt, for det fortæller vores reptilhjerne os, at det er mest trygt. Når vi bevæger os rundt er det ofte den hurtigste vej mellem A og B, som vores hjerne vælger. Vi kan lokkes, hvis der er noget interessant at se på, eller hvis det virker hyggeligt. Men ofte virker nudging ikke,” mener han.

Hurra. Her fandt vi en fodgænger, der bruger fodgængerfeltet på Voldbyvej. Dem er der ikke mange af, når man betragter færdslen til og fra Hammel Neurocenter i en kvarters tid en på en hverdag. Foto: Kian Johansen

Hurra. Her fandt vi en fodgænger, der bruger fodgængerfeltet på Voldbyvej. Dem er der ikke mange af, når man betragter færdslen til og fra Hammel Neurocenter i en kvarters tid en på en hverdag. Foto: Kian Johansen

Historien bestemmer

Han understreger, at han ikke kender til de steder i Hammel, som jeg skriver om, men han giver en generel vurdering.
“Nogle gange er de her steder indrettet efter modsatrettede hensyn, det kan være afstanden til et vejkryds, eller nogle bestemte færdselsregler. Ofte er det et tegn på byens udviklingshistorie, intet bliver lavet i ét hug. Rigtig mange ting er historisk betinget. Men når man planlægger det, bør man altid møde stedet med fornuft,” forsøger han at forklare mig, mens jeg spørger ind til de mekanismer der gør, at nogle trafikerede steder, bare ikke er logiske for menneske-ben.
“Det kan være en rigtig god ting for byplanlæggeren at tage sine gummisko på, og opleve byen, så kan man mærke, hvordan byen er skruet sammen. Det kræver, at man kommer helt ned på kantstensniveau,” lyder rådet.


Her er der en fodgængerovergang. Altså ikke en officiel en af slagsen. Foto: Kian Johansen

Her er der en fodgængerovergang. Altså ikke en officiel en af slagsen. Foto: Kian Johansen

Find fodgængerfeltet. På Voldbyvej i Hammel bruges det ikke. På hjørnet af Torvegade og Godthåbsvej er fodgængerfeltet næsten væk. Men her bruger folk det. Foto: Kian Johansen

Find fodgængerfeltet. På Voldbyvej i Hammel bruges det ikke. På hjørnet af Torvegade og Godthåbsvej er fodgængerfeltet næsten væk. Men her bruger folk det. Foto: Kian Johansen

Om eksperten

Ole B. Jensen, professor ved Aalborg Universitet på Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Samt Urban Design og Center for Fysisk Planlægning og Center for Mobilitet og Urbane Studier. Han forsker endvidere i Mobility and Tracking Technologies. 

Publiceret 22 August 2017 10:00