Fintællings-drama:

Få stemmer skiller to Venstre-politikere og to konservative

Inge G. Sørensen har inden fintællingen senere i dag en stemme mere end Hanne Smedegaard, mens Charlotte Green har fire mere end Mette Nøhr

I disse timer tælles der stemmer i Favrskov.
InSides store sal er proppet med stemmesedler og fintællingsfolk.
Og denne gang er der noget på spil. Især for Venstre der beholdt sine ni mandater i byrådet, men ikke tog borgmesterposten. Den satte Nils Borring sig på med foreløbig 6.666 stemmer mod Flemming Nørgaards 2.007 personlige stemmer.
Men der er også drama på anden vis. Det handler om det sidste og niende mandat i Venstre. For mens Inge G. Sørensen fra Hadbjerg indtil nu har fået 279 stemmer, så ligger Hanne Smedegaard lige efter med 278 stemmer.
LÆS: Nils Borring får ny periode som borgmester
Også hos Konservative er der nogen der bider negle. Foreløbig er der kun fire stemmer der skiller Charlotte Green (224) og Mette Nøhr (220). 
Spidskandidaten Lars Storgaard fik indtil videre 835 personlige stemmer.
LÆS: Konservative får to i byrådet

På den socialdemokratiske liste ligger Erik Særkjær på det 11. mandat med 130 personlige stemmer. Lige udenfor byrådet står Susanne Hammelboe med 110 stemmer.
For fire år siden røg Erik Særkjær ud efter fintællingen. Mandatet gik istedet til Bjarne Andersen (SF).
"Det håber jeg ikke sker igen. Pu ha det var hårdt dengang. Jeg håber på at den er sikker denne gang. Jeg har ført en langt bedre valgkamp til dette valg," fortalte Erik Særkjær få minutter efter at det foreløbige personlige stemmetal blev offentliggjort halvanden times tid efter midnat.
LÆS: Venstre tabte igen borgmesterposten

Foreløbige personlige stemmetal for Venstre

Flemming Nørgaard: 2.007

Anders G. Christensen 688

Birgit Liin 587

Thomas Storm 516

Morten Bang 414

Kurt Andreassen 402

Dorte Winther 325

Lone Glarbo 293

Inge G. Sørensen 279

Hanne Smedegaard 278

Christian Møller-Nielsen 208

Anton Svidt 194

Gert Jensen 131

Michael Jensen 123

Martin Godsk 79

Kirsten Lykke Nissen 65

Birgit Bach-Valeur 55

Kaj Østergaard 22

 

 

Publiceret 22 November 2017 09:30