Når man lige har færdigproduceret de første 100 flasker tonic, så er det tid til en selfie: Jesper Hother (tv) og Peter W. Astrup.

Når man lige har færdigproduceret de første 100 flasker tonic, så er det tid til en selfie: Jesper Hother (tv) og Peter W. Astrup.

Premiere:

En lokal tonic ser dagens lys i Hinnerup

Skafferiet i Hinnerup lægger lokale til, når en ny drik fremstillet af urter og rødder præsenteres for første gang

Af
Af Michael Wulff

To venner gennem 25 år, Jesper Hother - der er kendt som skolelærer i Hinnerup - og Peter W. Astrup er klar til at søsætte deres store projekt: Lad os fremstille en tonic.
"Vi har gennem lang tid kigget på de nordiske urter og bitre rødder og prøvet at fremstille denne tonic. Det er ikke set før," fortæller Jesper i telefonen.
Han og vennen vil fredag eftermiddag 1. december være i Skafferiet i Hinnerup fra kl 15, hvor det er muligt at smage den tonic, som skal blandes i forholdet 1:4. 
"Du kan blande den med danskvand for eksempel. Der behøver ikke være gin i, for ideen til at fremstille denne tonic var - udover vores nysgerrighed - at vi begge har haft gravide kærester, som ikke ville drikke alkohol i den periode. Nu kan de nyde tonic med vand i stedet."
Jesper og Peters lille virksomhed har et ben i både Hinnerup og Viborg. Men december indledes helt lokalt hos Skafferiet i Jernbanegade i Hinnerup fredag eftermiddag.
Absurts hjemmeside  

'Absurt' - en lokal fremstillet tonic, som kan smages den 1. december fra kl 15 hos Skafferiet i Hinnerup.

'Absurt' - en lokal fremstillet tonic, som kan smages den 1. december fra kl 15 hos Skafferiet i Hinnerup.

Publiceret 30 November 2017 07:30