Bilforhandleren fra Syrien i sit nye job i Hinnerup. “Men når krigen slutter dernede, så skal vi hjem. Jeg tænker på det hver dag,” siger den 33-årige Ali, der forsøger at integrere sig i det danske samfund på alle måder. Det er ikke altid let.

Bilforhandleren fra Syrien i sit nye job i Hinnerup. “Men når krigen slutter dernede, så skal vi hjem. Jeg tænker på det hver dag,” siger den 33-årige Ali, der forsøger at integrere sig i det danske samfund på alle måder. Det er ikke altid let.

Integration:

Ali fra Favrskov vil gerne snakke med alle

Han kom til Danmark fra Syrien for tre år siden. I dag er han i et fint job og har masser af aktiviteter i fritiden

”Vi har jo brug for jer danskere til at lære jeres kultur og forstå, hvordan I tænker. Når vi får danske venner, så skaber det lidt ro i hovedet på os.”

33-årige Ali Chleh er en syrisk flygtning som kom til Danmark for snart tre år siden fra et krigshærget Syrien, hvor han indtil krigen brød ud var bilforhandler i en forstad til Damaskus. Han var en fremtrædende mand, som alle kendte i hjembyen.

LÆS OGSÅ: NÅR FLYGTNINGEN MØDER OP I FAVRSKOV

I dag kender mange ham i Hinnerup, hvor han har job, er frivillig hos Røde Kors, hjælper til som tolk i lektiecafeerne i Favrskov, spiller fodbold med sine syriske landsmænd mod danske spillere i HOG - ”nogen gange vinder vi, nogen gang de” - og går i fitness-center.

Når Ali møder folk på gaden i Hinnerup, så får de gerne denne invitation at læse på hans mobil: Fællesspisning i Hinnerup Sognegård, arrangeret af Røde Kors Hinnerup og Hinnerup menighedspleje.

Når Ali møder folk på gaden i Hinnerup, så får de gerne denne invitation at læse på hans mobil: Fællesspisning i Hinnerup Sognegård, arrangeret af Røde Kors Hinnerup og Hinnerup menighedspleje.

Kone og fire børn

”Fitness er nu kun for at møde nye mennesker,” siger han med et af de smil, som hele tiden dukker op i hans ansigt.

Ali har i dag fået sin familie bestående af kone og fire børn på 12, 9, 6 og 4 år herop til Danmark og Hinnerup. Hans kone går på VUC, mens han selv lærer det danske sprog gennem alle sine aktiviteter.

LÆS OGSÅ: NÅR DU ER NUMMER 235 I KØEN TIL SKAT, ER DE KLAR I LEKTIECAFEEN

”Det er den bedste måde at lære jer at kende på. Jeg har nu set mange danske film, jeg hører dansk musik, og jeg prøver at snakke med så mange som muligt.”

Men det er ikke altid let at få skabt kontakten for Ali, i hvert fald ikke en blivende kontakt.

Han hilser på alle, som han møder på sin vej.

”Jeg kan stå og snakke med nogen på gaden den ene dag, men den næste dag siger de så ikke hej til mig. Det virker som om, vi slet ikke kender hinanden. Men vi mødtes jo i går,” siger Ali undrende. Han har dog ikke tænkt sig at give op.

”Jeg forsøger at få folk med til fællesspisning i Sognegården her i Hinnerup,” siger han og viser sin mobil frem, som han gør det overfor de mennesker, han møder på gaden. Her kan man se invitationen fra Røde Kors og Hinnerup Menighedspleje, som står bag.

“Jeg mødte en dansk pige og spurgte, om hun ville med til fællesspisning. Nej, for jeg har en kæreste allerede, svarede hun.” Ali er selv gift og har fire børn.

“Jeg mødte en dansk pige og spurgte, om hun ville med til fællesspisning. Nej, for jeg har en kæreste allerede, svarede hun.” Ali er selv gift og har fire børn.

Det svære alfabet

Ali er i dag ansat som chauffør hos Skafferiet i Hinnerup. Han bringer mad ud fx til virksomheder i Aarhus, hvor han ofte får nye ideer til udflugter for flygtninge og danskere.

Væksthusene i Aarhus – som også får Skafferiets mad - er en af ideerne.

”Men vi venter til foråret. Det er lidt for koldt nu.”

Jon Arensbach, indehaver af Skafferiet, fortæller, at da de søgte en chauffør, kom der flere henvendelser fra folk, som pegede på Ali som et muligt emne.

”Alle beskrev ham som en god og sød fyr, så det var oplagt at tage ham til en samtale.”

Nu er Ali chauffør og medhjælper.

Ali har job hos Skafferiet, et job som giver ham mulighed for at lære det danske sprog og dansk kultur.

Ali har job hos Skafferiet, et job som giver ham mulighed for at lære det danske sprog og dansk kultur.

Gerne gæster med hjem privat

Mange i Hinnerup har også oplevet Alis invitationer til at komme hjem privat og spise med ham og hans familie.

”Før min kone og børn kom, havde jeg næsten hver dag gæster. 

Det har vi stadig.”

Den særdeles udadvendte Ali Chleh har fået flere tilbud om job i Aarhus.

”Men jeg er meget glad for min chef, vi kan grine sammen i køkkenet, og de andre lærer mig at tale dansk.”

“Især forsøger de at lære mig de sidste bogstaver i jeres alfabet - æ, ø og å. De er rigtig svære for sådan nogen som os.,” siger han.

"Jeg og min familie er glade for at være her. Men slutter krigen, så skal vi hjem. Det er jeg helt sikker på," siger Ali, der ofte bliver brugt som tolk. Han forstår og snakker dansk meget fint.

null

Publiceret 05 February 2018 07:00