En stolt cykelhandler i Hammel, Jacob Veller, viser certifikatet frem her ved indgangen til forår og højsæson.

En stolt cykelhandler i Hammel, Jacob Veller, viser certifikatet frem her ved indgangen til forår og højsæson.

Tjekket og godkendt:

Veller har hentet fem stjerner til sin cykelbiks

Branchen Danske Cykelhandlere har været i Hammel og kigget Jacob Veller over skulderen

“De kommer uanmeldt og går det hele igennem, kigger i mine skuffer og ser på, om jeg har ordentlige arbejdsforhold.”

Cykelhandler Jacob Veller, Fri BikeShop på Banealle i Hammel, er en glad mand i disse dage. Han har netop fået sat det fineste certifikat op på ruden: 'Tjekket & Godkendt'.

Kigger i skufferne

Det er brancheorganisationen Danske Cykelhandlere, som har tildelt Jacob den fine hæder. Det er for en cykelhandler, som når kokken modtager Michelin-stjerner.

“Du får dem ikke automatisk, disse stjerner. Du kan få fra en til fem."

"Der kommer en inspektør og tjekker det hele, fx. papirgangen i det administrative arbejde, om du har det rigtige værktøj i skufferne efter aftalen, og om hejseværket til cyklerne er i orden, så du ikke belaster ryggen. Det handler i høj grad om arbejdsmiljø,” fortæller Jacob Veller.

Inspektørerne kommer til dels uanmeldt inden for en given periode.

“Og så er du jo lidt spændt, om de nu finder noget, for så forsvinder der måske en stjerne.”

Nu hænger der fem stjerner hos Veller - hos hvem eller(s).

Jacob Veller er klar til at møde cykelfolket, når frosten er væk om lidt.

Jacob Veller er klar til at møde cykelfolket, når frosten er væk om lidt.

Publiceret 22 February 2018 14:30